Indre Barn Arbejde

Indre Barn Arbejde

null

Indre barn arbejde er en velkendt måde at arbejde med dele af personligheden som er mere eller mindre fraspaltede. Grunden til det hedder indre barn arbejde, er at når vi laver dette arbejde, oplever vi meget hurtigt at der dukker dele op i os som har deres egen bevidsthed og fuldstændigt opleves som at møde os selv som børn. Det er meget smukt og forløsende at begynde at gå i bevidst kontakt med alle disse dele af os selv.

I arbejdet med de indre børn, bruger vi vores voksne personlighed til aktivt at møde, forstå, heale og integrere de glemte og fraspaltede dele af os selv.

Når vi laver indre barn arbejde, er min rolle at være med på sidelinjen, hjælpe dig med at opdage og adskille de forskellige dele af personligheden der er i spil, sådan at du selv kan begynde at kommunikere med disse indre børn, give omsorg, og de langsomt kan blive gode ressourcer i dit indre.

De indre børn er kun en del af de delpersonligheder vi kan møde inde i os selv. Der kan også være dæmoniske skabninger, styrkedyr, eller mere vokse delpersonligheder. Lige meget hvad vi møder, og hvor fremmed det opleves, vil vi opleve at når vi kommer i god kontakt så rummer de alle blot hengemte eller adskilte dele af os selv, og de har alle dybest set gode intentioner for os. Nogle har mange ressourcer, og andre har desperat brug for vores hjælp. Vi møder det hele og finder måder de forskellige dele kan blive postive integrerede dele af os selv. Det kan til tider opleves som at have en indre virvar af delpersonligheder, men som der finder integration sted, oplever vi en samling, naturlighed og følelse af helhed.

Når de store dele er integreret, så vil arbejdet begynde at antage en finere karakter. Her er min erfaring at healing enquiry er naturlig forlængelse af indre barn arbejdet.

Kontakt og praktisk information

START TYPING AND PRESS ENTER TO SEARCH