Vi kan ikke få angsten til at gå væk – men vi kan byde den velkommen

Til dig, der lider af angst..

Jeg vil IKKE sige til dig, at jeg kan hjælpe dig med at få din angst til at gå væk. Jeg vil sige det fuldstændigt modsatte. Jeg kan hjælpe dig med at møde din angst fuldt og helt, og opleve at igennem din angst kan du få adgang til den dybeste kærlighed og ro.

Hvis vi dropper den grundlæggende ide om at angsten skal gå væk, og i stedet finder nysgerrigheden og modet til at vender os mod angsten, ja så kan vi erfare at i angsten der ligger stor intelligens, healing og adgangen til dybe tabte dele af os selv.

Angsten viser sig at være en port ind til vores sjæl, vores dybere potentiale og viser vej til en dyb forbundethed med den højere intelligens og nærende kærlighed der rummer hele vores væsen.

Det er store ord, og samtidig er det meget simpelt. Den konkrete teknik vi bruger er hvad jeg kalder Healing Enquiry, som der ligger mange videoer om her på siden.

Jeg har selv gået denne vej, mødt dødsangst, angst for sindssyge, angst for at forsvinde ud i det tomme kosmos, angst for mennesker, angst for smerte.

Fra første færd, har jeg i mit hjerte vidst at angsten godt kunne mødes direkte. Jeg har søgt hjælp og støtte mange steder, men igen og igen mødt mennesker som med bedste intentioner på det ene eller andet plan ønskede at fikse mig, ønskede at hjælpe mig med diverse metoder til at få min angst til at gå væk. Min erfaring er at metoder og teknikker blot dulmer, forskyder eller fortrænger angsten.

Min invitation er at møde angsten, hvor end stor den er, med nysgerrighed, åbenhed, nænsomhed og vågenhed. Angsten bliver dermed ikke noget der skal gå væk, men bliver en kilde til dybde og kærlighed.

START TYPING AND PRESS ENTER TO SEARCH