Velkomst til Sjælens Kraftcirkel – åben aften

Velkomst og praktisk om sjælens kraftcirkel - åben aften

null

Kære ven

Dybt velkommen til Sjælens Kraftcirkel, vores samling i cirklen om den levende kraft, mandag aften, 18.30-21.00.

Her alt det praktiske, stort og småt, med ønsket om at du må finde godt vej og føle dig velkommen og tryg i cirklen og delingen.

Ankomst:

Vi starter kl 18.30, ankomst fra kl 18.15.

Adressen er Smidstrupvej 76, 3230 Græsted. Ude fra asfaltvejen skal du ned ad en lille grusvej der går venstre om huset der ligger ud til vejen.

Fra gårdspladsen, skal du videre helt ind i gården, du kan følge faklerne. Og så ind ad hoveddøren som er den midterste dør i gården.

Jeg er allerede i templet når du ankommer, så du går bare ind. Der er knager til jakker, og toilet i gangen på vej hen til templet.

Du må gerne lade mobilen ligge i garderoben og sætte på fly/lydløs så den ikke giver lyd og heller ikke stråling, da her ofte er nogen i cirklen med elektro-sensitivitet.

Når du føler dig landet og klar, så find blot ind i templet. Det er til venstre, gennem bryggerset, der hænger et ohm-tegn på døren.

Medbring:

Evt din egen meditationspude og hvad du har brug for til at sidder godt og afslappet (her er meditationsstole og tæpper).

Bidrag/energibalance 100-150 kr eller som det føles rigtigt for dig i hjertet. Kontant i vindueskarmen i templet og ellers mobilepay 21455522.

Kommer du med tog og bus, og har brug for lift det sidste stykke til stedet her, så skriv til mig, så vil jeg høre om nogen kan samle dig op på vejen.

Cirklen:

Jeg sidder allerede i cirklen, og de som allerede er ankommet, sidder også i cirklen.

Jeg håber du vil udveksle et smil, vinke eller et namaste med hinanden, lige forbinde os i energi og hjerte gennem rummet, det føles rart, og du er også velkommen og komme hen og sige stille hej hvis du har lyst. Jeg er bare i ro, og holder energien, så jeg rejser mig ikke for at komme hen og sige hej, men vid at du er dybt velkommen.

Så bare find ind og tag en plads i cirklen, det er ikke faste pladser, så du kan sidde hvor du vil. Der er en reol med tæpper og puder og du er velkommen til at tage hvad du har brug for.

Der er ingen regel om at man skal sidde og være seriøs eller have lukkede øjne. Jeg håber virkelig bare du må være fri, finde dig nysgerrigt til rette i energien mens vores cirkel langsomt samles. Velkommen til at kigge nysgerrigt rundt, og mærke hver eneste af de andre i cirklen. Mærke os andre, sende et blik, et vink, mærke dybt hvordan det er at lande i et fremmed rum med fremmede mennesker. Velkommen til at være dig, være fri, tage dit energetiske rum, også selv om det er første gang du er her, og det måske føles ukendt.

Vi kommer til at sidde i lang tid, så virkelig gør dig det behageligt. Sørg for at du sidder godt og afslappet, man skal ikke sidde som en yogi, det er vigtigere at kroppen har det godt og slapper af, energien skal nok gøre sit.

Formål og fokus:

Vi mødes om den levende kraft, om det formløse hellige, det dybeste virkelige. Den kraft som frisætter, healer og velsigner.

Jeg sidder der, holder rum, og ser måske (?) ud til at vide noget eller kunne noget. Men, det handler ikke om mig, det handler om kraften og ilden og delingen som sker gennem os som cirkel.

For denne kraft er jeg selv modtager og i den kraft er vi lige. Det er det som er så smukt ved at dele det store inderste.

Så bare vær dig, slap af, og synk ind i denne kraft som vi sidder i cirklen. Og jeg beder dig slippe enhver ide om at jeg har en særlig rolle. Jeg skriver det så eksplicit, da det gør meget ved energien hvis fokus er på mig, lad fokus være ind i kilden, fra start til slut, det er i dette fælles fokus at kraften kan arbejde frit.

Hvad du kan forvente:

Jeg guilder højst sandsynligt ind til et start. Først til at vi sammen kommer tilsted, og derefter til at vi sammen åbner til højere kraft og lader et lysfelt åbne. Efter indledende guidning, når feltet åbner og det begynder at strømme, falder vi ind i stilhed og sidder i stilhed i ca 1 time mens vi lader højere kraft arbejde. Det kan være intenst for nogle, da virkelig mange ting bevæges – tanker, følelser, energier, fysiske blokeringer, karmisk erindring – og alverdens relationelle mønstre vil røre på sig i cirklen. Bare velkommen til alt der kommer op, til bare at være med det, uden at gå ind i det, men bare holde det i kærlig bevidsthed. Der er intet der er forkert, det er alt sammen del af den healing der finder sted.

Før eller siden i løbet af aftenen, vil energien i vores cirkel finde vej, ikke nødvendigvis som en forløsning af det som arbejder, men som en dybere bevidsthed og energi der får virkelighed og åbner igennem vores felt. Sådan plejer det at ske, og der træder vi som felt ind i et dybere rum. Nogle mærker det helt eksakt og kan med stor klarhed sige præcis hvornår og hvordan det sker, og andre mærker det mere subtilt og som en glidende bevægelse vi laver. Lige meget hvad er effekterne af dette skift meget konkrete og jeg forventer at du efter vores aften kan mærke det arbejder videre og mærke der sker forandringer som følge af kraftdelingen. Måske sker denne åbning allerede før pausen, men det er også muligt det først sker efter pausen.

I hvert fald, så holder vi et lille pauserum ca kl 20. Et rum som ikke er en pause fra delingen men blot et rum til at ligge ned og drikke en kop the. Vi holder energien højt og vågen, så der er ikke noget “slip” og vi lader ikke energien aflade i snak. Invitationen er at være stille, gå indad, og virkelig bare slappe af og tillade delingen og denne kærlige kraft at strømme fortsat. Også velkommen til at vi har små kærlige udvekslinger med hinanden, en øjenkontakt, en vågen berøring, men jeg vil opfordre til ikke at falde ind i store kram eller give hinanden healingen – men virkelig blive i egen indre søjle og vågenhed gennem pause, da vi stadig er i gang med en energi-opbygning, også selv om vi lader kroppene slappe lidt af. Skal du på toilettet, så gør det gerne til start i pausen.
Vi holder pause ca 15 min, jeg ringer ikke med klokke når vi er færdige, men et par minutter før vi starter, fjerner jeg bare bakken med the og vand, og så fortsætte vi når alle sidder i cirklen igen. En blid og organisk overgang.

Grænsen mellem pauserum og meditationsrum flyder, det er for at drage bevidstheden ind i det som flyder gennem alt. Vent ikke på mig og min guidning før at du kan drukne ind i strømmen, men velkommen bare at flyde med. Måske guider jeg lidt efter pausen, måske ikke, det afhænger af energien og hvad jeg mærker der kaldes på.

Hvis du af en grund ikke har mulighed for at blive til slut, eller er du allerede fyldt op eller måske dit nervesystem har brug for at lande og integrere, kan du tage afsted på et tidspunkt i pausen. Dejligt hvis du kommer og siger stille farvel, sådan at jeg ved du er gået. Bare vid, at det er helt i orden at gå i pausen.

Til slut sidder vi sammen, som til start, i stilhed i ca 30 min. Ofte er det i denne sidste afsluttende tid, at energien er renest og at ting virkelig kan finde vej. Det tager tid for hele cirklen at finde ro og alignment, så det er ofte her til sidst at de dybeste frugter kan høstes.

Lidt før kl 21 kalder jeg os til at lande energien. Dyb invitation her, til ikke at træde for hurtigt ud af meditationen, men at tillade dig at blive grebet af den menneskelige cirkel vi er, at lande ind i energien af kærligt, varmt, menneskeligt fællesskab. Vi har lige brugt mere end 2 timer i ren deling af den formløse kraft, her til sidst så dyb invitation til at vi virkelig tillader os at lande i cirklens favn. Sidde og lade vores menneske-øjne og hjerter mødes, anerkende alt det vi har været igennem. Fejre sammen, og velkommen hinanden i rummet. Dele hjertesmil og kærlighed til hinanden og det vi deler. Jeg slår 3 gange på klokken til slut, som afslutning, og her slutter vi cirklen, og vi kan langsomt glide ud i natten og verden. Ingen hast med at komme ud af døren, du er velkommen til at give dig selv den tid du har brug for. Og hvis det stadig strømmer og du ikke er klar til at træde ud af den levende strøm, er du også velkommen til at blive siddende i cirklen også mens andre går, og så kan det meget vel være jeg eller andre føler sig inspireret og bliver siddende med dig og vi lader strømmen flyde lidt videre efter vores samlede afslutning. Nogle gange sker det sådan, og det er smukt ikke at behøve at afbryde hvis det strømmer meget dybt.

Hvis du har lyst, så meget velkommen til at komme til mig og sige farvel og give et kram når du går, jeg synes det er virkelig rart at gøre det når det er første gang du er i cirklen. Og velkommen til småsnak og udveksling med hinanden udenfor tempel-rummet – men bare husk at respektere hvis nogen er et meget fint sted, og ikke er til snak.

Intention og balancer:

Det dybeste ønske her, er at dele den levende kraft. Vi har meget kort tid, kun ca 2 timer, og vi kommer med mange energier og stemning, så hele delingen er meget intens i sit fokus, da vi ellers ikke når dybt nok på 2 timer. Men det er en afvejning, for der er så meget andet som også har berettigelse og værdi. Det sociale, og de personlige processer, er i baggrunden her denne aften, simpelthen for at kunne dele den rene kraft dybt nok.

For at give mere rum til alt det andet, laver jeg en facebook-messenger-tråd efter vi er færdige, med invitation til at vi alle kan dele det som vi har på hjertet. Dele vores oplevelse, dele det som måske larmer i os, dele det som gerne vil ses og mærkes i fælles bevidsthed. Denne messenger-tråd er helt fri, og det er min erfaring at der kan være meget healing og smuk fælles process, i at dele sådan, og det kan give en fælles-bevidsthed om nogle af de ting som lever i cirklen på mange planer. Der er ikke noget som er forbudt eller for meget, vi deler det som er virkeligt for os, og invitationen her er at vi erfarer, at alt som vi bringer ind i bevidsthed straks heales og frisættes. Jeg håber du vil give dit bidrag til tråden og dele, hvis det er første gang du er med, er det også en måde at forbindes med gruppen som det meget intense og nøgne rum vi mødes i giver mulighed for.

Hvis du slet ikke ønsker at være med på tråden, så lad mig det vide. Og du er velkommen til at skrive til mig direkte og dele, hvis der er noget der enten angår mig, eller som du bare ikke føler er rigtigt at dele på en fælles tråd.

Tak for at læse med så langt, jeg håber du føler dig forberedt og tryg i at være med, og jeg glæder mig til at sidde i cirklen sammen.

I åbenhed, nysgerrighed, frihed og kærlighed.

Vi ses, i kærlighed

Kontakt og praktisk information

START TYPING AND PRESS ENTER TO SEARCH