Det er ydmygt at invitere til følgeskab

Det er ydmygt at invitere til følgeskab 🙏

Det er ydmygt at sidde her og give de invitationer, jeg giver til sessioner og cirkler og retreats. Det er ydmygt, fordi jeg ikke selv har noget sted at gemme mig i det. Fordi hele essensen for mig, og invitationen til at mødes, det er at dele forbi oplevelsen af at vi er “nogen”, der skal noget med hinanden.

En deling forbi at jeg er i en en healerrolle eller lærerrolle. En deling forbi alle de lege vi ellers kan spille med hinanden. Det er både ydmygt og helt vildt sårbart at stå så åben og invitere så åbent.

Men det er det, mit hjerte vil. Og jeg tror, at det er det, et hvert hjerte vil, når vi faktisk vågner og begynder at erfare, at der er en virkelighed, som er så ufattelig nær, så kærlig og så direkte. Når vi erfarer at der er noget, der er før os selv og hinanden. En virkelighed gennem alt.

Fra det sted, så tror jeg at det er klart for enhver, at et møde og en deling sammen, jo aldrig kan handle om at jeg skulle have noget fra hinanden, eller i det hele taget have noget som helst, eller skulle noget sted hen.

For mig er det en helt universel erkendelse at have, når vi helt simpelt vågner til livet, der er her og nu.

Jeg oplever også, at det er helt naturligt, at hvis ikke vi har denne direkte erkendelse, så vil vi gå vi rundt og tro, at vi er “nogen, der skal have noget”, så vil vi måske lede efter en spirituel lærer, eller healer, eller andre der kan “hjælpe os”. Vi vil søge efter løsninger for at få det bedre og hele tiden prøve at komme et sted hen, som vi faktisk slet ikke ved hvad er.

Men når den leg stopper – er det så ikke sandt, at det vi egentlig dybest ønsker i menneskeligt møde og fællesskab, er mødet i den virkelighed vi er vågnet til. Møde et andet hjerte, et andet par øjne, møde en cirkel, en gruppe, som også kender det vi vågne til, og som også vil det, og elsker det, som ikke er i gang med alt muligt andet, end først og fremmest at erfare virkeligheden her og nu.

Det er det mit eget hjerte vil. Det er det, jeg mærker, der er sand deling mellem mig og et andet menneske eller som gruppe. Og det er det jeg derfor inviterer til.

Hvis den deling kalder dig, og det resonerer, og du ønsker at mødes om det, så velkommen. Så inviterer jeg dig til at tage et skridt sammen. Til at snuse lidt til det jeg inviterer til.

Der er alt det praktiske omkring det at mødes, lære hinanden at kende, veje ind i en deling. Det er det mere praktiske. Men jeg tror på resonans, og på at når først vi tager et par små skridt og danser lidt sammen, så vil det hurtigt blive klart og vise sine veje.

Så velkommen til at danse lidt og tage et par skridt, ind i det som allerede er her igennem alt.

Kærlighed 🙏❤️🙏