Det kan virke gammeldags at tale om Gudskraften

Og at kalde denne højere kraft “Gudskraften”, er for mig at se et godt ord, fordi det rent faktisk beskriver hvordan vi står her som små mennesker, og der er noget som er meget større end os, og som vi må overgive os til – i fuldstændig ydmyghed og hengivelse.

Det føles gammeldags, fordi det strider mod de sidste 100 års dominerende individualisme.

Det er rigtig godt at vi har vundet vores individualisme, både som individer og samfund.

At vi lærer at være herre over vores eget instinkt og blind tro.

At vi tror på vores egen dømmekraft, og ikke lader os styre af andres tvang. Herunder heller ikke blindt tror på religioner.

At vi har vores jeg-styrke og frie valg.

Det er rigtig godt alt sammen, for det er det nødvendige skridt for at fortsætte vores evolution videre.

Så jeg taler ikke imod det moderne menneske og det frie valg.

Men jeg peger på, at det frie individualistiske valg, er forudsætningen for at tage det næste skridt, som går ind i gudskraften.

.

Når det frie valg udspiller sig selv:

Først kæmper vi for at få vores frie valg.

Både i vores egen personlige udvikling og som menneskehed.

Vi kæmper for at kunne stå individuelle stærke, og kunne tænke, sige og gøre hvad vi selv vil.

Det kæmper vi for, og dette frie valg er en dyrebar frugt.

Langt hen ad vejen er det frie valg godt.

Men der er et tidspunkt, hvor det frie valg spiller sig selv af banen.

Det er det vi ser i vores samfund denne tid.

Vi opdager, at vi er så frie, at vi ikke har noget sted at bruge vores frie valg.

Hvad vil vi så have mere, når vi faktisk kan få alt. Hvad så?

Hvis det frie valg og den individualistiske viljestyrke får lov at fortsætte, begynder det på et tidspunkt at køre i ring. Fordi der ikke længere er nogen ydre orientering.

Det kan vi synes er dejligt og godt noget tid, men de fleste vil på et tidspunkt enten blive deprimerede eller køre af sporet i ubegrænset udlevelse.

Vi kan fx se det i samfundets overforbrug, og på individuelt plan vil det fx komme til udtryk i meningstab, hvilet er essensen i den klassiske midtvejskrise.

Midtvejskrisen er, når vi står på toppen af vores individualistiske krafts højdepunkt. Vi kan alt, men hvad så.

Det samme gælder for samfund. Vi kan dominere hele kloden, men hvad så.

I dette tomrum, kan det næste skridt begynde.

.

Det frie valgs ultimative valg:

Dette meningstab, peger os i retning af valgets ultimative valg.

Nemlig viljen til at overgive viljen til det som er større.

Det er den højeste potens af vores frie valg – overgivelsen af viljen til en højere kraft.

Dette skridt er ikke et som kan tages i blind tro, fordi nogen har sagt det.

Dette ultimative valg, fødes når den spirituelle impuls vækkes.

Denne vækkelse af den spirituelle impuls, får os til fra et højere instinkt, at søge en højere kraft.

Fordi det er det eneste der giver mening.

Vi ved måske ikke hvad vi søger, men det er som vores væsen leder og søger efter noget.

Så er det at vi som mennesker begynder at blive spirituelle, måske begynder at gå til meditation, yoga eller gå i kirke.

Vi bliver trukket ind i den næste fase.

.

Den personlige konkrete erfaring med Gudskraften:

Når vi begynder at søge spirituelt, så vil det næste skridt ske, før eller siden.

Nemlig, at vi får den konkrete levende erfaring med det guddommelig.

At vi får en indledende åbenbaring, en indledende åbning.

Det vil ske, og det skal ske, før vi kan komme videre for alvor.

Vi skal have denne levende erfaring.

.

Den levende erfaring tænder sjælens ild:

Når vi en gang får en åbning, opvågning eller åbenbaring, så tændes en dyb vished i vores inderste.

Vores sjæls ild tændes.

Vores dybere væsen får at se, at der er en højere virkelighed, og så er den dybere vej åben for os.

Vores sind og viljekraft, vil kæmpe imod denne erfaring, betvivle vores åbenbaring.

Er vores opvågning stor nok, vil vi ikke kunne andet end at gå dybere ad den spirituelle vej.

For vi har smagt en dybere sandhed, vi ved at der er en kraft større end os selv.

.

Hengivelsens vej:

Først når vi har erfaret denne højere kraft, vil vi for alvor kunne hengive os fra et sandt sted.

Hvis vores bøn og hengivelse kommer af blind tro, vil vi slet ikke stole nok, til faktisk at kunne åbne os. Så vil vores bøn og hengivelse være trosbaseret, og føles tom og frugtesløs.

Men har vi først en gang smagt gudskraften, så vil vi have plantet en tillid, der gør at vi kan begynde at gå ad hengivelsens vej.

Vi har allerede smagt kilden, smagt sandheden, smagt kærligheden, og så kan vi hengive os.

.

Den kontinuerte hengivelse:

Fra dette tidspunkt, der starter en rejse for vores frie valg, hvor det eneste det handler om, er at vi bruger vores vilje, til at overgive os.

Hvor viljestyrke veksles til villighed.

Hvor vi hengiver og dedikerer os til denne gudskraft vi allerede har smagt.

I denne fase, kaldes vi til en kontinuert stræben og en vedholdenhed.

Brændstoffet til dette, kan være en blanding af med sindet at se klart at der faktisk ikke er anden vej, og med hjertet mærke at det er det eneste sandt saliggørende.

Samtidig vil vores frie vilje og individualistiske menneske kæmpe, tvivle, gøre modstand, distrahere sig, være mageligt.

Så her er en lang periode, hvor vi med viljen skal udtømme viljen.

Hvor vi tømmer os selv, åbner os selv, renser os selv.

.

Renselses- og healingsprocessen:

I denne lange fase af renselse og hengivelsen, sker der en helt fysiske transformation af alle planer i vores inkarnerede legeme.

Gennem hengivelsen, så kan denne gudskraft begynde at trænge ind gennem alle kroppens lag og legemer.

Gennem sindet, gennem hjertet, gennem instinktet ultimativt.

Rense og frisætte det mentale, følelseskroppen, behovene, kroppens fysiske celler, energisystemet, astrale lag, vores auriske lag, karma.

Alle lag i vores manifesterede krop.

Alt overgives, så gudskraften kan trænge ind alle steder helt fysiske.

Gennem denne hengivelse, går vi fra at været splittede og med energier i alle retninger, til at alt bliver orienteret imod denne højere kraft.

I denne fase er Gudskraften stadigvæk en ydre højere kraft, som vi giver os selv til, og som svarer os den anden vej.

Igennem denne hengivelse og renselse, vil vi begynde at opleve en langt dybere udveksling med gudskraften.

.

Dansen og elskoven med gudskraften:

Som vi hengiver os, vil vi begynde at opleve en tiltagende sammensmeltning og forening med gudskraften.

Vi er ikke længere blot et adskilt menneske, der sidder og modtager nåde.

Vi vil erfare gudskraften langt større og højere.

Vores hjerte kan opløftes højt til ånden i ekstase.

Eller ånden kan nedfare til kroppen og vi kan som helt åbent menneske opleve at blive fuldstændigt indtaget af en kærlig kraft.

Det er nærmest brudemystik, hvor vi er som den overgivne feminine yin-krop, der modtager den kærlige yang-kraft.

Vi kan også opleve at hele vores bevidsthed glider op i gudskraften, og hvordan vi så selv, som gudskraften, indtager den overgivne elskede krop.

Frem og tilbage, der er tusind måder denne enorme elskov kan foregå på, når vi hengiver vores vilje til det eneste sande.

Langsomt gennem denne dans, vil kraften tage bolig i os.

.

Når gudskraften som sjælen tager bolig:

Når vi gennem tid hengiver og tømmer os, så vil kraften til sidst kunne indtage vores fulde krop og tage bolig.

Hermed sker inkarnationen af vores egen sjæl.

Kulminationen på elskoven, er at vores egen sjæl tager bolig i os, og bliver vores bevidstheds permanente hvilested.

Så sker der det, at vores bevidsthed går fra at være identificeret med viljen og sanserne, til at være identificeret med vores sjæl.

Oplevelsen bliver mere og mere, at når vi er i vores inkarnerede legeme, så ser vi fra gudskraftens perspektiv.

Men den “lille” gudskraft, den individuelle gudskraft, som er sjælen.

Så ser vi fra vores egen sjæls perspektiv, og ikke fra vores sansers perspektiv.

Vi ser med sjælen primært, og ikke med de normale sanser. Hvilket er en overraskelse når det sker.

Så er vi nået et nyt skridt i vores evolution.

.

Når vi kender os selv som aspekt af gudskraften:

Frugten af den lange vedholdende hengivelse til den ydre gudskraft, er at den manifesterer som den indre individuelle gudskraft – som er sjælens kraft.

Fra det sted tager alt en ny drejning.

Fordi, nu kender vi os selv, som et aspekt af gudskraften.

Nu er vi ikke længere en adskilt ensom krop, som hengiver os i nød og længsel.

Så er vi ikke længere det magtesløse menneske, der giver os selv til en ydre højere kraft, eller har elskov med en ydre kraft.

Nu står vi, og kender os selv, som et aspekt af gudskraften.

Så står vi i en helt anden værdighed.

Vi står ikke længere udenfor gudskraften, men i gudskraften.

Så kender vi os selv, som et barn af gudskraften, føler os elsket af gudskraften, og er samtidig en stråle af gudskraften.

Så er vores kontakt med gudskraften langt mere intim og selvfølgelig.

Det er stadig en større gudskraft uden for os selv, men det er samtidig så tydeligt at vi er et levende aspekt af gudskraften.

Herfra får alt en anden smag, og nye måder at formulere og forholde os, ligger naturligt.

Der kommer en ny lethed og ro ind i det. Det vil ikke længere være ret at være så ydmygt hengivende, fordi der er en fuldstændig vished om allerede at være værdig, være del, være et aspekt og inkarnation af gudskraften.

.

Pointen: Der er en tid til “gammeldags” hengivelse:

Det jeg ønsker at pege på med denne video, er at der er flere faser i vores evolution.

I den fase, hvor vi står i vores individuelle menneskelighed, og skal begynder at vende os i retning af en højere virkelighed,

Lige der, er det så vigtigt, at vi ikke begynder at glatte ud, og synes at vi er for stolte eller for individualistiske, til at vi skal overgive os til en gudskraft.

Vi skal her se meget klart, og lægge vores individuelle stolthed bort, og klart se, at der er en tid hvor ultimativ hengivelse og overgivelse er det eneste rigtige, lige meget hvor gammeldags det kan synes på vores hårdt tilkæmpede individualisme.

Der er en tid til den fuldstændig utvetydige hengivelse, hvor vi afgiver enhver individualisme, hvor vi uden forbehold giver alt væk.

I denne fase er der intet “men”.

Ikke noget med at at synes vi gerne vil hengive os, men kun om søndagen, eller kun når jeg mediterer, eller kun når ikke det skal gå ud over mine børn og arbejde.

Der er en fase, hvor vi kaldes til den ultimative hengivelse og overgivelse af vores viljekraft og alt hvad vi klynger os til som adskilt selv.

Og hvis ikke vi kan blive villige til denne ultimative ofring i denne fase, så kommer vi ikke til den næste fase.

Hvis ikke vi er villige til at blive gammeldags, og overgive os til en ydre gudskraft, så vil vi ikke kunne vinde vores egen sjæls kraft.

.

Den nye frihed – og at leve sjælens frie kraft

Det vi giver i hengivelsen til en ydre gudskraft, får vi tilbage, ved at skænkes vores sjæls frie valg.

Når vi ser verden fra vores individuelle menneskelighed, kan det være svært at se forskel på et menneske som står i viljens frie valg, og et menneske der står i sjælens frie valg.

Så kan vi kigge på et menneske der er frit og fuld af ånd, og som handler og lever frit i verdenen, men misforstå hvad vi ser. Ikke se at det er sjælens frihed vi ser.

Hvis vi skal tage dette store skridt, fra at stå i den personlige individualistiske frihed, til at leve vores sjæls frihed, så må vores frie valg gives fuldstændigt til gudskraften.

I denne periode og fase, der skal vi være villige til at give alting, indtil vi endelig kommer til det sted, hvor vi står med sjælen inkarneret i kroppen og fuldstændig kender os selv som aspekt af gudskraften.

Dette nye højere frie valg, denne dybt attraktive frihed til at leve vores sjæls intention – det er ikke noget vi bare kan glide ind uden hengivelsen.

Hvis vi vil vinde den større frihed, sjælens frie kærlige kraft, så må vi gå gennem den fuldstændige hengivelse og overgivelse.

Så må vi først ofre vores individualitet fuldstændigt til gudskraften.

Lige meget hvor gammeldags det lyder.

.

Med ønsket om, at denne video må give tillid til dyb hengivelse og overgivelse. I en forståelse og tillid til, at der er en bred på den anden side hvor du står fri som den sjæl du er, elsket og værdig.

Del meget gerne dine egne erfaringer, betragtninger og respons på det jeg skriver, jeg vil glædes ved at høre fra dig og udveksle erfaring på denne stærke vej.

I kraft og kærlighed 🔥❤️🙏