Healing er at tillade livets vilje gennem os

Healing er ikke en viljeshandling.

Den healing som jeg selv kender, og som jeg inviterer til i session, er ikke en gøren. 

Det er ikke en handling, og det kommer ikke fra en idé om, at noget skal heales. 

Jeg har oplevet andre, der laver healing ud fra template, som har en idé om, hvad der skal ske, og hvordan healing skal se ud. Jeg har set det, jeg har hørt om det, men det er ikke det, som healing er for mig. 

Healing, det er at åbne til livet selv, til kraften selv. Til det, som er fuldstændig forbi min egen forstand, og min egen forestilling.

Fuldstændig åbne til det, der er levende nyt og ukendt. På trods af, at jeg kender dette som mit eget inderste, og som min egen essens, så er det helt nyt og levende. Og i dette levende nu har har sin helt egen udfoldelse og vej.

Og vi jeg åbner til det, viser det vej og åbner ind gennem formens verden og alle form planer. Fysisk form, mentale former, følelsesformer, energiformer, karmiske former, arketypiske former, sjæleformer.

Det åbener gennem formen, og det viser hvad livet vil ind gennem formen. 

Når formen så er vores menneskeform, energisystem, chakrasystem og vores følelsesmæssige system og tanke-sind, så viser denne formløse, ufattelige, levende kraft helt direkte det næste skridt som ønsker at finde vej. Den viser præcis det, som ønsker at ske nu som det næste, som livets vilje gennem os. Og så er det bare at give det lov.

Det er at se det, fuldstændig klart se det med hjertet og intuitionen, og så er det bare at stå åben for det, så det får lov at ske. Tillade den konkrete helt unikke bevægelse ind gennem sindets, følelsernes, energiens, fysiske, karmiske plan. Så sker den konkrete healing, der har håndgribelig effekt.

Der er smukt og ydmygt ved at være den der giver healing, og at sidde her i rollen som healer. Jeg ved kun mindre, og jeg  bliver ikke klogere af at give healinger. Jeg bliver ikke bekræftet i mine ideer om, hvad healing er, eller hvordan et energisystem skal se ud,eller hvordan et godt menneskeliv er, eller hvad der er tilstræbelsesværdigt på noget plan.

Sådan nogle ideer bliver pillet ud af hænderne på mig. Jeg oplever i stedet hvordan erhvert eneste menneske og hvert eneste udfoldelse er helt unik. Jeg bliver bare ydmyget ved at se, hvor stor og hvor forunderlig den højere vilje er med hver af os, og med hvert et aspekt af os, og i hvert eneste levende øjeblik.

Når alt dette er sagt, så er der jo også nogle healingsbevægelser, som går igen, som man nærmest er uundgåelige. For eksempel er, at energien ønsker at strømme fuldstændig lodret i os, som en søjle fra kronen til rod, og åbne og rense og alt i os. Men selv om dette tilsyneladende altid er en grundlæggende bevægelse, så er det stadigvæk aldrig et viljesmål at få det til at ske. Det er bare sådan at livet tilsyneladende grundlæggende ønsker at vi skal være i verden –  rette, rene og livfulde og gennemstrømmet fra himmel til jord.

Tak for at læse med, og velkommen her 🙏 

START TYPING AND PRESS ENTER TO SEARCH