Opvågning og mødet med dæmoniske energier

Jeg kender til dæmoner 🔥👹🔥

Til at blive angrebet, hjemsøgt, invaderet, rystet i min grundvold af dæmoniske energier, djævle og ting forbi selv de vildeste gyserfilm.

Åbningen til “mørket” skete for mig, som del af en meget stor lysåbning i 2015. Jeg havde et møde med det mørkeste mørke, kiggede ind i øjnene på ondskaben selv. Et mørke og en adskillelse forbi enhver forstand.

I det øjeblik vidste jeg, med hele min sjæl, at dette mørke er det MENINGEN jeg skal stå i, og finde min egen essens. I dette mørke ligger frelsen. Kun ved fuldt at møde dette mørke, er friheden mulig. Og jeg vidste i samme sekund, at vendte jeg mig bort fra dette mørke, bare en millimeter, så ville det ødelægge mig.

Jeg kunne ikke blive stående i midten af mørket, og jeg gled tilbage til almindelig bevidsthed, men en vision var vækket i min sjæl.

Det var efter dette indledende dybe møde med mørket, at dæmonerne begyndte at komme på besøg. Helt konkret, som voldsomme energier. Nogle gange så jeg fysisk er blevet væltet omkuld. Som angreb i det astrale plan, så voldsomt.

Film som exorcisten, det er ikke bare noget nogen har fundet på ud af den blå luft. That stuff is real.

Uden denne vækkelse af visheden i mit dyb, ville det jeg oplevede havde været absolut psykose og sindsyge. Men her var jeg, vågen og i fuld tillid, og heri, stor forskel fra faktisk psykose.

I mit hjerte vidste jeg, at det var meningen og muligt at møde disse energier. Som Muhammed Ali, har jeg taget det ene slag efter det andet, mens jeg igen og igen, har rejst mig og kigget disse energier direkte i øjnene.

Med tid, har de ikke kunne rulle mig rundt, og jeg har mødt dem tiltagende ansigt til ansigt. Jeg har stået øje til øje, med dæmoner med hugtænder, ånde af syre, bidende skrigende, – og med mine egne øjne set, de største frygteligste monstre, blive magtesløse i mødet med mit åbne direkte blik.

Jeg har opdaget, at det er min frygt, der føder disse væsener, og giver jeg dem ikke min frygt, så kan de intet. De er som parasitter, der lever af min frygt. Står jeg i tillid, vågenhed og kærlighed, så er de uden kraft.

Og her fra dette sted, af at kunne stå ansigt til ansigt med disse kræfter, og fra at komme til et sted af styrke, har jeg kunne byde dem oprigtigt velkommen. Vise dem, at de er velkomne i min verden. Oprigtigt være nysgerrig på deres dybere ønsker og væsen. Og her fra dette sted af styrke, da sker noget nyt.

Dæmonerne transformeres. Foran mine øjne, ser jeg de største væsner af mørke, forvandles og forædles, og hvert et dæmon viser sig at være af det gode. De bliver til elskere, væbnere, kraftdyr, beskyttere. Og de er aspekter af og nøgler til min egen kraft. Uden disse dæmoner, er min egen healing slet ikke mulig. De er i sandhed de største gaver sendt os i kærlighed.

Åh hvilken salig frihed og glæde ved at erfare det. Se frugten af det jeg vidste fra første møde med mørket – at mødet med mørket er vejen ind i dybeste forening med kærligheden.

Den dag i dag, er det meget sjældent jeg møder mørke kræfter. Og når jeg gør, er det næsten lidt eksotisk, og jeg bare glædes ved at kunne velkomme dem og se dem transformere som dug for solen.

Når jeg sidder i sessioner med andre der har spirituel åbning, så inviterer jeg ind i denne vej. Inviterer til, at vi stiller os i midten af lyset og vores egen kraft, og derfra lader alt være velkommen i os, i rummet og imellem os. Og som vi gør det, transformeres alt. Det er kraftfuldt, simpelt og fuld af kærlighed.

I sessioner, og også når vi sidder i cirklen sammen, så kan alt bare danse. Alle mønstre, alle gamle traumer, al mørke på alle planer og i alle former. Vi ser, at alt vi holder i højeste lys, transformeres, og viser sig at være aspekter af dette lys.

Der er kun eet lys, een virkelighed, een kærlighed, i alt og igennem alt.

Det er en ildens vej. Vi behøver intet forstå og ingen metoder, alt brænder og transformeres, som vi stiller os i det højeste lys. Det er den simpleste vej, fuld af kraft og kærlighed.

Enhedslyset er “metoden”, kærligheden er både vejen og målet.

.

Så, velkommen til dig, som har spirituel åbning, og i din opvågningsprocess er udfordret af mørket, og som ønsker at møde dette mørke i tillid og kærlighed.

Jeg elsker denne vej af ubetinget tillid og kærlig vågenhed og jeg velkommer af gå sammen med dig, sammen erfare hvor simpelt alt er, når vi stiller os i midten af det vi dybest set er, og møder alt derfra.

Velkommen 🙏🔥🙏

Om Namah Shivaya

START TYPING AND PRESS ENTER TO SEARCH