Mills hytte i Pårup

Mills hytte i Pårup

Jeg har en aftale med Mill om at kunne leje hendes virkelig fine sauna-hytte på deres grund i Pårup, for 250 kr/nat.

Hytten er helt simpel og meget lækker, uden el og vand, uforstyrret ud til marker med heste som naboer.

Du kommer og går selv, så det er kun hvis der er nogle problemer at du kan skrive til Mill, men ellers er aftalen at du er der helt for dig selv i dit eget rum og ro fra du ankommer til du resjser afsted. Et rum til fred og helt uforstyrret alenetid.

Adressen er Pårupvej 110, 3230 Græsted, kun 3 km fra mig, så hvis man er frisk kan man gå dertil. Hvis du kommer med tog kan du tage til Pårup station som er 1 km derfra.

Ude fra asfaltvejen kører op ad en lille grusvej, og kan holde på gæsteparkeringspladsen, der er et P-skilt. Du kan se hytten fra parkeringspladsen videre ligeud (huset hvor Mill og Stig bor ligger til højre). Du går fra parkeringspladsen videre ligefrem gennem en lille frugtlund ned til hytten.

Hytten står ulåst, men der er nøgle i døren så du selv kan låse om natten.

Hytten er let isoleret og opvarmning med brændeovnen som du vil det.

Der er ikke el så husk en lommelygte, og evt en powerbank til din telefon.

Der er ikke wifi. Og ingen rygning, hverken inde og udenfor.

Der er ikke vand i hytten, så tag selv en flaske med så du kan hente vand i bryggers eller på toilettet.

Toilet og bad er inde i huset. Du går ind ad hoveddøren og så er gæstetoilettet den første dør til højre, her er toilet og brusebad. Til venstre inde for hoveddøren er bryggers, her kan du også hente vand. Hoveddøren er ulåst også om natten. Du er også velkommen at tisse i naturen bag hytten.

Du skal selv tage sengetøj, lagen og håndklæde med. Der er dyner og puder i hytten. Der er sengetøj på, det tager du bare af når du kommer eller bruger dit eget udenpå.

Der er ikke adgang til køkken eller elkoger, så du skal selv have al mad med du har brug for.

Det er fleksibelt hvornår på dagen du vil ankomme og tage afsted, det aftaler du bare med Mill når I skriver sammen, aftalen er blot at du kan leje det for 1 døgn, og hvis nødvendigt så aller max 2 døgn, men ikke længere end det.

Hvis du har nogle problemer eller spørgsmål mens du er der, så skriv til Mill på sms, hun har telefonen på lydløs så du kan godt skrive sent, så svarer hun bare når hun ser den.

Betaling på mobilepay når I laver aftalen, med mulighed for at aflyse og få pengene igen indtil senest 24 timer før ankomst. Pris 250 kr/døgn.

For at aftale en overnatning, skriv til Mill på sms 20 27 67 17 og sig at det er mig der har givet dig kontakten. 

Håber du nyder det i hytten hos Mill.

START TYPING AND PRESS ENTER TO SEARCH