Tines anneks i Dronningmølle
Jeg har en aftale med Tine om at kunne leje hendes anneks på Strandkrogen i Dronningmølle, for 250 kr/nat
Annekset er i haven op til hendes sommerhus, hvor hun bor sammen med hendes kæreste og deres lille bitte meget fredelige hund. Når du ankommer viser Tine dig ind gennem deres hus for at komme ud til annekset, men når først du er der, kan du være i annekset helt i fred og have dit eget private rum. Du kan selv gå ud gennem en dør i haven, det finder du nemt ud af når du er der.
Bad og toilet er inde i huset lige inden for døren, hvor du også kan gå ind i det eget rum og ro. Døren er ulåst også om natten.
Det tager ca 15 min i bil herfra.
Huset ligger 300 meter fra stranden. Og 2 km smuk gåtur gennem åben natur på til statueparken ved Tegners Museum, et virkelig kraftfuldt energisted. Der er en sti direkte fra Strandkrogen derop. Videre derfra kan man gå til skov og hele det område der hedder “Rusland”.
Du skal selv tage sengetøj, lagen og håndklæde med. Og ellers kan du spørge Tine hvis du hellere vil leje.
Hvis du gerne vil have aftensmad/morgenmad, så kan du også lave aftale med Tine om det. Tine vil gerne lave det som du gerne vil have, men det er bare en mulighed, og hvis du hellere selv vil sørge for mad eller ikke har brug for det, siger du bare det til Tine.
Det er meget fleksibelt hvornår på dagen du vil ankomme og tage afsted, der er ingen hast eller tidsramme, det som er vigtigt for Tine er blot at du siger hvad du gerne vil når I aftaler.
Betaling på mobilepay når I laver aftalen, med mulighed for at aflyse og få pengene igen indtil senest 48 timer før ankomst. Pris 250 kr/overnatning (og 350 kr hvis 2 personer)
Der er ingen vand i annekset, men Tine sætter en flaske ud, og du kan hente mere vand i badeværelset eller køkkenet. Der er en elkedel og lidt kamillethe i annekset, men tag evt selv the-breve med eller hvad du skal bruge. Du kan også hente kogende vand i køkkenet hvor der er en en quooker, altså en hane med kogende vand.
For at aftale en overnatning, skriv til Tine på sms 20484812 og sig at det er mig der har givet dig nummeret.
Hvis der er nogle problemer, eller noget der ikke er som forventet, må du meget gerne sige det til mig, så jeg sammen med Tine kan sørge for alt er trygt og annekset er et godt sted at kunne lande og være.
Håber du nyder det hos Tine