Når spirituel åbning fører til indre smerte, kaos, angst og forvirring

Når spirituel åbning fører til indre smerte, kaos, angst og forvirring

Til dig der er blevet rørt af den guddommelige kraft, og som nu oplever alle de udfordringer som naturligt kommer efter en spirituel åbning.

Dig som oplever at skyggestof, traumer, psykologisk materiale, kropslige udfordringer, angst og alverdens andre ustabiliteter kommer til overfladen.

Jeg inviterer dig til Healing Enquiry – og vil gerne fortælle dig hvad det er for terapeutisk-spirituelt metode og hvad du kan forvente af at lave denne praksis som jeg inviterer dig til.

Det er meget velkendt her i verdenen at vi mennsker kan have spirituelle oplevelser og åbninger, at vi kan blive rørt af det guddommelige.

Hvad der er mindre kendt og forstået, er at alverdens kaos, mørke, og ustabiliteter kommer til overfladen efter spirituelle åbninger. At vi rent faktisk som naturligt næste skridt i vores spirituelle/menneskelige evolutionsprocess, kan forvente at møde alt det som er svært og undertrykt i os selv.

Processen er ganske logisk. For når vi har en spirituel åbning, om så det blot er et enkelt sekund, så bliver vores dybeste væsen rørt af en kærlighed og tillid større end vores vildeste fantasi. I et sekund ser vores forsvarsmekanismer at de er uvirkelig, og så sker der et kollaps indefra som ikke kan stoppes. Når først vi een gang er blevet rørt af det guddommelige, så begynder en process af sammenbrud og afvikling af vores personligheds hårdhed.

Efter indledende åbninger, ja så vil vi før eller siden begynde at opleve at vores menneskelighed bryder sammen. Det kan være depression, sammenbrud, krise, angst, kaos, mani, forvirring. Defragmentering af os selv som vi kender os selv.

Det er som en blomst der åbner sig, og de yderste kronblade begynder at falde af. Det er sårbart. Det er nyt. Det som er lukket og beskyttet i os tror det er døden.

Jeg oplever at denne del af vores udviklingsprocess er meget misforstået, og der snakkes meget lidt om den.

I stedet kan man tro at noget er galt, og nu skal man gå i terapi for at stabilisere sig selv eller få det ordnet så man kan blive god igen. Så man kan komme tilbage og søge efter nye spirituelle oplevelser.

Det er ikke sådan vi forholder os til det i healing enquiry. Lige meget hvor meget kaos, smerte og angst, så forstår vi at alt kan mødes med fra den guddommelige kærlighed, og at alt der er usandt spontant vil transformeres og falde bort hvis blot vi forbliver vågne.

Målet med healing enquiry er ikke at få vores indre smerte til at give mening, eller fikse noget. Vejen er blot at blive med det vågent, se det transformere, og derefter falde bort – sådan at vi spontant og ubesværet kan begynde at hvile i guddommelige kærlighed. Så vi kan begynde at være i direkte kontakt, tillid og hengivenhed med kilden selv, med det guddommelige.

Jo mere af vores indre mørke og kaos vi lader transformere og forsvinde, jo mere vil vi helt spontant begynde at hvile i det guddommelige. Ikke blot i store voldsomme glimt, som det indledende opleves, men i stedet som en kontinuert og mere stabil hvilen.

Man kan sige at Healing enquiry er en oprydningsprocess efter indledende spirituelle åbninger, og samtidig er det en praksis i sig selv der tager os tilbage til kontakt med det guddommelige, uden at undertrykke nogle dele af os selv.

Hvis du har haft en åbning, eller hvis du med sandhed kan sige, at du tror på der er en kraft større end dig selv, ja så er det udgangspunktet der gør, at vi kan lave dette healing enquiry arbejde sammen.

Det vi konkret gør i healing enquiry er nysgerrigt, vågent og kærligt, igen og igen byde det som vil ses og mærkes velkommen. Så ser vi det, accepterer det, og ser hvordan det spontant transformeres. Først transformeres mørke til lys, smerte til ekstase. Ultimativt falder alt bort. Det gælder både psykologisk stof, emotioner, sansninger og energier. Alt mødes og transformeres.

I mange andre systemer og terapier vil man gerne gøre noget med disse fænomener, fx forstå sin psykologi, eller opdyrke positive følelser, eller få energierne til at løbe på bestemte måder. Men i dette healing enquiry arbejde, så lader vi alt transformere og falde bort, sådan at vi på et plan hele tiden efterlades mere tomme og frie.

Hvad vi opdager, er at når vi slipper med at skulle gøre noget med vores indre oplevelser, men blot lader dem transformere og falde bort, så dukker der hele tiden mere og mere subtile niveauer og sansninger op.

Det er dyb dyb oprydning og healing, som efterlader os i en tomhed.

I denne tomhed og gennemsigtighed kommer vi hele tiden nærmere det store mysterium, det som er umuligt at beskrive eller forstå, det som er den rene grundvold af kærlighed, det som vi dybest set er.

Når alle vores traumer og illusioner bliver ryddet af vejen, begynder vi spontant, ubesværet og naturligt, at erfare vores egen dybeste natur. Vi oplever forening med det guddommelige. Dette er umuligt at sætte ord på.

På et mere konkret og menneskeligt plan, så begynder at opleve stadig højere grad af grundlæggende tillid og ro i vores liv. Vi oplever igen og igen at alt i os som er svært, det kan mødes, og i den erfaring slapper vi af dybt dybt dybt i vores kerne. Der er intet længere at frygte. Hverken død, smerte, ensomhed eller sindsyge skræmmer os på samme måde som før.

Frygten og problemerne bliver mere gennemsigtige, vi tror mindre på dem – også de store problemer. Det er ikke fordi problemerne nødvendigvis forsvinder, men de bliver mindre virkelige. De har ikke fat i os længere.

Og samtidig kommer kærligheden og gudskraften hele tiden tættere på og bliver mere nærværende. Det er som om det der adskiller os fra den dybeste kærlighed blot er et fint slør. Det kræver blot en tanke og et lille perspektivskifte at mærke det guddommelige. Lagene til det guddommelige bliver tyndere jo mere vi rydder op og transformerer alle lagene af smerte.

Som sagt, denne invitation er til dig der allerede har mødt det guddommelige, og nu er udfordret af skygger, mørke, smerte, angst, depression, mani, kaos. Vi møder det hele og lader det transformere.

Hvis du føler det taler til dig, så book en session og mærk processen på din egen krop. Sessionerne foregår i mit kliniklokale i Lyngby eller online. En enkelt session er nok til du forstår og mærker denne spontane transformation som er essensen af arbejdet.

Tak for at læse og se med

START TYPING AND PRESS ENTER TO SEARCH