Et spirituelt perspektiv på Healing enquiry

I mit arbejde som behandler, er fokus på healing enquiry som en healings-teknik og en terapeutisk metode. Men faktisk er healings-metoden blot den konkrete form, som udspringer af det spirituelle perspektiv og den spirituelle praksis som healing enquiry er.

I de følgende videoer, deler jeg om forskellige aspekter af det spirituelle perspektiv, hvad der er centralt og hvordan det adskiller sig fra andre spirituelle perspektiver.

Intro og min egen historie (1 af 6)

Om hvordan healing enquiry dybest set er et spirituelt perspektiv på virkeligheden. Og hvordan jeg gennem egne erfaringer med non-duale perspektiver, har fundet min vej til det perspektiv som healing enquiry tilbyder.

 

Om at vågne ned og ind (2 af 6)

Om hvordan mange spirituelle perspektiver retter sig mod trancendens og at åbne “op og ud”, og hvordan healing enquiry går den modsatte vej, nemlig en vågnen “ind og ned” i kroppen. Det handler om at lade ånden fødes ned i kroppen, om kropsliggørelse af vores spiritualitet og den lysintensitet som vi kan møde i trancendente tilstande, om grounding og at tage vores sårbare, smukke og helt almindelige menneskelighed på os.

 

 

Om kristus impuls (3 af 6)

Om hvordan healing enquiry udspringer fra en kristus-impuls, som ånden der nedstiger i kroppen og til menneskeligheden.

 

 

Blanding af yin og yang (4 af 6)

Om hvordan yin og yang blandes i healing enquiry. Og om samarbejdet med sindet (yang) og hjertet (yin) i arbejdet. Om hvordan vi bruger nysgerrighedens og den åbne vågne bevidstheds blide og fine yang, og det afslappede åbne accepterende hjertes fine yin. Og hvordan healing enquiry praksissen sker som en dynamisk og rytmisk vekslen mellem yang og yin, og dermed holder vågent naturligt momentum uden anstrengelse.

 

 

I denne tids ånd (5 af 6)

Om hvordan jeg ser healing enquiry som en tidssvarende praksis, der resonerer med nyere generationers tidsånd. Den er antiautoritær, og bygger på det spirituelle ophav som tidens individualisme stammer fra. Det handler ikke længere om at gøre vores spiritualitet “korrekt” og nå et mål der er defineret af eksterne autoriteter – i denne tidsånd er det mere som om vi hverisær som individer skal finde vores egen indre autoritet og ståsted.

 

 

Healing når perspektivet leves (6 af 6)

Om hvordan nye eksistentielle perspektiver, kan bringe konkrete forandringer til os mennesker i vores konkrete liv. Om hvordan healing enquiry som abstrakt spiritualitet, når den udfoldes konkret i verdenen, naturligt bliver til en healings-vej og tilbyder nye måde at måde menneskelig smerte.

 

 

START TYPING AND PRESS ENTER TO SEARCH