Temaer og begreber

Her kort oversigt over centrale temaer og begreber jeg bruger og mine grundlæggende erfaringer med disse i kontekst af opvågning. Link direkte til blogposts om hvert tema:

Spirituel åbning og opvågning

Centralt for mig er differenciering mellem forskellige slags spirituel åbning. Mellem højere/subtile formplaner, og åbning ind i højere bevidsthed forbi form (opvågning).

Kundalini

Klarhed ind i forskelle mellem kundalinienergi og shakti, samt hvordan en kundalini-vækkelse er vidt forskelling afhængig af om den sker i kontekst af opvågning eller ej.

Tantra

Mine erfaringer og veje i en dybere tantra, forbi planet af polaritet. En tantra der transformerer polaritet/dualitet. Tantra som en integration af opvågning. Dette er forskelligt fra meget “almindelig” tantra, der handler om at udspænde polaritet, og som i bedste fald er praksis der leder i retning af opvågning.

Sjælens mørke nætter

De mørke nætter kommer efter en indledende opvågning, og er et “modus”, altså en proces hvormed opvågning fordybes ind gennem formplanerne af vores væsen. Sjælens mørke nat er en af de dybeste nætter, nemlig den mørke nat ind gennem det fineste formplan – vores sjæleplan. Denne nat er en proces som kun få mennesker faktisk har oplevet. Før den er en række andre mørke nætter – sindets-, følelsernes- og sansernes mørke nat.

Healing

Healing handler for mig ikke om at vi kan “få det godt igen” eller “blive raske, friske og glade”. Der er en langt dybere healing, som er at alle dele af os, finder ind i den kærlighed og sandhed vi er vågnet til i en indledende opvågning. Det er at blive hele, ved at lade alle dele og aspekter af vores væsen, orienteres ind i det levede. En fuldstænding frisættelse, der går langt forbi liv og død i fysisk form.

Sjælens virkelighed og kald

Sjælen er vores dybere væsen, på kanten mellem dualitet og enhed. Det sted hvor vi står fri af vores “jeg” og “ego”, i ren kærlighed og klarhed om altings oprindelse. Det sted hvor vi kender os selv som adskilt væsen, født ud af altet. Her genkender vi alle andre, som dele af samme ene vi er. Her kan vi mødes i sjælens plan forbi tid og rum. Fra sjælens sted kan vi bevæge os frit ind og ud af inkarnationer. At erfare os selv i dette plan, er en konkret og erfaring, dybt frisættende i sig selv. Det er ikke opvågning i sig selv, men det er tæt på, og døren herfra står vidt åben til direkte opvågning – erkendelsen af os selv som altet. Efter en opvågning, vil vi naturligt have adgang til at leve og erfare os selv fra sjælens sted, som det fine form vi bruger til at blive i form mens vores indledende opvågning finder vej og frisætter ind gennem alle formplaner som vi er kaldet til at frisætte. I den direkte vågnen til os selv i sjælens plan, vil vi også kunne se vores sjæls dybe formål og ønske for vores udfoldelse i inkarnation, ofte meget forskelligt fra hvad vores menneskelige “jeg” har af ideer om vores formål. Når vi opdager vores sjæls formål, kan vi lade hele vores liv, og hvert øjeblik, tjene dette formål. Så har vi muligheden for at udfolde livet i form/menneske/inkarnation, som direkte forlængelse af vores sjæls ønske og kald.