Vi er som mennesker udstyret med viljeskraft.
Viljeskraften er en gave, men også det som knuser os, hvis ikke vi i rette tid bevæger os til en højere mulighed.
Rejsen mod vores højere evolutionære mulighed begynder, når vi retter vores vilje, mod det som er større end os selv.
Når vi med vores egen vilje, overgiver og afgiver vores vilje.
Dette er det første skridt, og det skridt vi må tage igen og igen.
Det er det eneste sande skridt vi kan tage.
Den som afgiver viljen, vores afgrænsede lille selv, vil aldrig se eller forstå frugterne af denne hengivelse.
For vores lille selv er det en irrationel handling. Det er at ofre os selv, uden krav om noget.
Vi træder på bålet, vi tager det indre martyrium.
Drivkraften til denne hengivelse er i sig selv en nådegave. En tillid uden årsag. Et kald fra et dyb i os vi ikke forstår.
Med tid vil vi se, at det der kaldte os, var vores højere selv.
At vi kalder os selv, til en virkelighed som er vores fysiske inkarnation.
Vores udødelige lysende selv, står før denne verdens fysiske virkelighed.
Med tid, som vi tømmer os og hengiver os, vil dette højere lysende selv, strømme ind gennem alt i os.
Fylde vores krop, vores tanker, vores følelser, vores energi.
Vores inkarnerede menneske, bliver som en portal for at sjælens lys kan flyde ind i inkarnation.
Sjælens strømmer gennem alt. Gør alt gennemsigtigt, levende, lysende, bevidst, vågent.
Skellet mellem dimensioner opløftes.
Som at stå mellem verdener. Fri gennem tid og rum.
Ikke længere afhængig af denne fysiske verden, men med rod i en højere virkelighed.
Med det eneste kald at lade det levende lys flyde gennem alt, og blive set i alting.
Evigt fri, evigt levende🔥