Kontakt mig

Kontakt mig:

Kontakt mig på email. Hvis du er interesseret i at mødes i session, så læs gerne først om de forskellige sessions-typer jeg inviterer til. Under hver sessionstype skriver jeg lidt om hvad du specifikt gerne må dele med mig om i forvejen.

Generelt, så del gerne eksplicit om hvad ønske og intention du bringer, om din spiritualitet og om du oplever spirituel åbning. Derudover er det meget velkommen hvis du vil dele om dig selv på alle planer, og hvad ellers du mærker der føles rigtigt at dele.

Jeg er ofte offline i flere dage i træk, så der kan nogle gange gå lidt tid før jeg svarer.

Jeg glæder mig til at høre fra dig – skriv til mig på:
sjaelskraft@gmail.com

 

(Nedenfor mit billede er en længere deling om mine intentioner og ønsker i en indledende kontakt med dig, jeg forventer ikke du læser den før du skriver til mig, men vil være glad hvis du gør)

Mere om indledende kontakt...

Jeg ønsker at møde dig (og ethvert menneske på min vej) fra det dybeste sted. Derfor skriver jeg dette til dig, i ønsket om det dybeste og mest vågne og kærlige møde.

Sådan fungerer jeg på email…

Når jeg modtager en mail fra et menneske jeg ikke kender, får jeg med det samme dybe indtryk og oplever et rum åbner, hvor jeg ser den anden fra sjælens sted. Især i den allerførste kontakt, er for mig en stor mulighed for at modtage meget dybe intuitioner om hvad muligheder der ligger i et eventuelt møde.

Jeg forsøger kun at åbne mails, når jeg faktisk er klar til at læse fra dybde og nærvær. Derfor svarer jeg ikke på sms’er, messenger-beskeder og andre hurtige kanaler. I det hele taget undgår jeg “hurtig kommunikation” frem og tilbage.

Jeg håber derfor vil skrive til mig på email og fra din dybde – i intention om at åbne en kontakt fra dybeste sted og gøre vores relation så frugtbart som mulig.

Jeg vil gerne lære dig at kende allerede i den indledende kontakt

Du har allerede mulighed for at lære mig dybt at kende, gennem videoer og tekster jeg lægger på min blog og facebookside. For balancens skyld ønsker jeg også at have muligheden for at lære dig at kende – derfor beder jeg om du vil dele lidt om dig selv allerede i første mail du skriver. I frihed og kun som det føles rigtigt for dig.

Intention og orientering er så grundlæggende for mig, og jeg forsøger altid selv at være meget klar om hvad min og intention og orientering er i alt jeg inviterer til. Hvis ikke intentionen i kontakten er klar og eksplicit, så er det for mig ikke meningsfuldt at begynde en dialog. Derfor beder jeg i din første kontakt om at du vil være så klar som mulig om din dybeste intention.

Læs om sessionstyper før du skriver

Hvis du skriver i ønske om at mødes i session, håber jeg du vil læse om de forskellige sessionstyper jeg inviterer til, da hver sessions-type rummer en specifik intention og orientering. Når du læser om de forskellige sessionstyper kan det måske også være med til at skabe klarhed om hvad der resonerer for dig, og hvad intention og orientering der kalder dig i et møde i session.

Det kan også være du allerede har fuld klarhed om din intention og ønske, så håber jeg bare du vil dele fra din egen klarhed uden nødvendigvis at forholde dig til mine intentioner og invitationer. Jeg velkommer din klarhed.

Det jeg gerne vil vide før et eventuelt møde

Før noget fysisk møde, lige meget hvad form, så er der ting jeg gerne vil vide og høre fra dig. Ligesom jeg selv deler dette meget eksplicit i alle invitationer jeg giver. 

Hvad er dit ønske og intention. Praktisk og konkret selvfølgelig, men også på allerdybeste plan. Hvad er din egen sjæls dybeste kald og intention? Hvad er du orienteret efter på dybeste plan?

Jo dybere det er klart hvad det allervigtigste er for dig, jo dybere kan jeg møde dig, og jo dybere vil vores møde – om end det så blot er at skrive en mail sammen – komme i samklang med sjælens kald.

.

Det andet jeg gerne vil høre om, en anelse mere konkret, er din spiritualitet. Har du spirituel åbning, eller har haft. Hvad er du åben til og hvad er din spirituelle vej som du kender den.

Det er et åbent spørgsmål, det kan være du kan skrive 1000 ting om dette. Det velkommer jeg om du gør. 

Hvis du kender mig, ved du at jeg skelner mellem flere forskellige former for spirituelle åbninger, og mange forskellige subtile formplaner. Opvågning, indstrømning/kanalisering, åbning til lys/shiva vs kraft/shakti, højere planer vs enhedsplan. Vil så gerne høre konkret om hvad planer du bevæger dig på, og hvilke slags spirituel åbning du erfarer. Hvis du oplever det jeg kalder “opvågning” så vil jeg elske hvis du vil dele i ord direkte fra dette sted, så jeg kan mærke ind i det og i det indre møde dig det sted forbi dualitet. Du behøver ikke bruge eller forholde dig til min begrebsverden, jeg vil elske at møde dig i dit unikke udtryk.

.

Hvad ved mig resonerer og kalder dig? Hvad af det jeg deler, rører dig og resonerer i dig. Jeg vil gerne mærke konkret hvor vi har fælles grund og samklang og måske fælles dybe erfaringer.

.

Konkret, hvis du ønsker at mødes, hvilken slags møde ønsker du. Eller måske du har spørgsmål du har brug for at afklare, på det ene eller andet plan.

.

Jeg vil elske hvis du vil dele om dig selv mere bredt og i frihed. Der er ikke noget konkret som sådan, men det du mærker skal bæres ind i vores rum, deles, de dele af dig som ønsker fælles bevidsthed. Alt det du mærker er sandt at dele.

Det kan være dit praktiske liv, alder, arbejde, familiesituation. Jeg elsker at lære dig at kende på alle planer, intet er “overfladisk” når der først er en sjælskontakt.

Markante hændelser i dit liv og på din sjælsvej gennem tiden, som har formet dig. Det kan være både smukke øjeblikke og dybe traumer. 

Temaer i dit liv, det der ikke synes at finde vej. Det allersværeste i livet lige nu.

Hvad end du mærker at dele.

Det behøver ikke være struktureret eller formfuldendt, det må gerne bare være friskrivning uden tanke for struktur. Bare du starter med at skrive om intention og spirituel åbning som det første, så velkommen at skrive langt og rodet og helt spontant. Jeg læser alligevel primært i energi når jeg læser, og jo mindre efterredigering og selvbevidsthed der er i din skrivning, jo nemmere er det for mig at læse i energi, hjerte og intuition.

.

Psykoaktive stoffer, plantemedicin og medicinering, er noget helt konkret  som jeg gerne vil vide hvis om, vi skal mødes. Fordi, det har direkte effekt på det arbejde vi kan lave i energien.

Hvis du bruger plantemedicin, især hvis du har været på medicin-rejser inden for sidste 6 måneder vil jeg gerne vide det. Psilocybin, LSD, Aya, og lignende. Substanser der ikke er deciderede psykoaktive har mindre indvirkning på energien, men jeg vil stadig gerne vide det, især hvis der er substanser du har brugt gentagne gange, da det oftest sætter dybe spor i energisystemet.

Hvis du bruger cannabis i nogen form, eller har været aktiv bruger tidligere, er det vigtigt for mig at vide det. 

Hvis du for nyligt har brugt anti-psykotisk eller anti-depressiv medicin. 

Grunden til jeg spørger, og det er vigtigt, er at disse stoffer kan arbejde i andre “retninger” end den energi jeg åbner til. Min erfaring i møder med mennesker gennem årene, er at det kræver en særlig forsigtighed når psykoaktive stoffer er tilstede i kroppen. 

Generelt vil jeg gerne at der er gået minimum 3 måneder uden brug af substanser, før vi mødes i session sammen, men det afhænger af omstændigheder og hvad intentionen er med mødet.

Hvis du allerede har skrevet til mig før du har læst dette

Det gør ikke noget hvis du allerede har skrevet til mig. Du kan bare sende en ny email efter den første besked.

Og hvis du har skrevet til mig på en anden kanal (sms, messenger), så er der god chance for jeg ikke har læst den, så kan du bare kopiere det du har skrevet ind på en email.

Svartid og videre kontakt

Hvis du skriver til mig på mail, læser jeg hvad du skriver fra dybete sted, og jeg svarer dig.

Det kan være der går lidt tid, op til en 1 uges tid nogle gange mere hvis jeg er i retreat, det afhænger af hvornår jeg har rummet til at sidde med din mail, og hvis der er ting i det du skriver jeg skal mærke mere ind i før jeg svarer. 

Efter du har skrevet kan det være noget kommer i bevægelse, at vores kontakt bliver levende i det indre, og måske mere kommer op som skal deles. Selv om jeg endnu ikke har svaret, er du velkommen at skrive mere på samme tråd.

Når jeg svarer svarer jeg så dybt jeg kan. Hvis du gerne vil mødes i session, så skriver jeg hvad jeg mærker muligheden er i et møde, og også hvilket slags session jeg vil foreslå, og jeg kommer med forslag til tidspunkt.

Når vi har en aftale, og dermed et konkret rum og møde sammen at bevæge os ind imod, så er min invitation til at åbne dette rum sammen i energi, og jeg inviterer dig til igen at skrive og dele op til vores møde, og jeg deler ligeså det jeg mærker på alle planer.

Videre herfra…

Selve mødet i session, kan du læse om under de enkelte SESSIONSTYPER

Om stedet her, længde af sessioner, priser og adresse, se under PRAKTISK

Tak for at tage tiden at læse dette, du kan skrive til mig på sjaelskraft@gmail.com

START TYPING AND PRESS ENTER TO SEARCH