Typer af retreat

Typer af retreats

null

Overordnet er der to dybder af retreats – åbne retreats hvor det er muligt at være med som ny, og fordybelses-retreats hvor det er forudsætning at have været på retreat her før.

Derudover er der forskellige typer af retreats afhængigt af hvilke primære indgang vi bruger til fordybelsen ind i kilden – stilhed, lysfelt, hengivelse eller kundalini.

Åbne retreat og fordybelses-retreats

null

Åbne retreats:
Disse retreats er åbne for dig som er ny, som ikke kender stedet her og delingen her. I disse retreats holder jeg mere rum end ellers, og giver plads og tid til at introducere og invitere ind i de forskellige former og måder at kalde kraften og den levende strøm. Det betyder jeg fungerer mere i rollen som facilitator og leder når vi holder åbne retreats – blot for at denne rolle kan fortone senere.
Åbne retreats er ligeledes et rum, med plads til de mange energetiske processer af balanceringer, som sker når vi er i samme cirkel for første gang. Et rum hvor du som deltager kan finde din egen vej i stedet og formerne her, finde din integritet, din kraft, dit ståsted.
Formålet med åbne retreats er opfyldt, når du føler dig som en fisk i vandet her, når du føler dig hjemmevandt, i huset, i energien, i fællesskabet, i den dybeste deling.

Fordybelses-retreats:
I disse retreats, kender vi alle allerede formerne, er hjemmevandte, og i den tryghed muligt at stå hver især i personlig kraft og integritet. Behovet for min rolle som facilitator er langt mindre, og en langt mere kraftfuld og deling i dybt ligeværd er mulig. Vi er alignet, vi er kalibreret, vi ved alle hvad rammerne og rummet her kan bære, og vi kan være meget frie, kraftfulde og dybt brændende i vores hengivelse.

Typer af retreats

null

Stilhedsretreat:
Her er det stilheden der åbner døren, og i disse retreats holder vi en meget stringent stilhed, også i pauser. Stilheden er vores dør, og vi værner dybt om denne, og hengiver os til det ordløse rum.
Det klare sind. Det store lysende bevidsthedsrum. Den indre bøn i hjertet.
Åbning i langsomhed og finhed.

✨ Buddha & Avalokiteshvara ✨

Lysfelts-retreat:

I disse retreats er vores vej ind, åbning til fælles lysfelt. Gennem en simpel energetisk alignment og fin åbning til strøm af lys,  åbner vi et struktureret lysfelt som både løfter, healer, vækker og bevæger os gennem dagene. Energien i disse retreats er højfrekvent, lysende, kraftfuld og ekspanderet.

✨ Elohim ✨

Hengivelses-retreat:
Her er den inderlige bøn fra hjertet – påkaldelse, den aktive overgivelse til ilden, det brændende længselsfulde hjerte – vores primære dør.
Disse retreats er mere dynamiske end stilhedsretreats, og vi bruger ord fra hjertet, både i sessioner og ved spisebordet, til at bevæge energi og bevidsthed dybt.

Hjertets brændende passion, sandhedsord af ild, længslens kraft.

Åbning i ild og lys, indefra og ovenfra.

✨ Kristus & Maria ✨

 

Kundalini-retreat:
Her er det kundalini der åbner døren. Her kalder vi kraften, moderen, dybet, jorden, elementerne.

Kroppens og jordens kraft og energi – shakti – kraft, mod, alle elementerne.

✨ Shiva & Shakti ✨

Kontakt og praktisk information

START TYPING AND PRESS ENTER TO SEARCH