Opvågningsmøde

Opvågningsmøde

null

For dig som…

Dig som er vågnet til det levede virkelige før alt andet, og ønsker at give denne ufattelige åbenhed, kærlighed og kraft lov ind gennem alle planer af dig selv i tillid og hengivelse.

Udgangspunktet for opvågningsmøde, er at du har direkte erfaring med det levende gennem alt. Kilden, kraften, gud, essensen, værens-grunden. 

Det kan være som en højdeoplevelse – en åbning – der nu er fjern men stadig kalder dit hjerte og væsen, eller måske som din grundfæstede virkelighed du lever i vedvarende eller har umiddelbar adgang til at træde ind i. 

Stabilt eller ustabilt, glædesfyldt eller smertefyldt er ikke vigtigt – blot du har smagt denne livets essens, og har ønsket om at lade alt andet ligge og give dig selv ind i dette store levede evige du er vågnet til, så dybt velkommen til møde om opvågning.

 

Før vores møde

Før et opvågningsmøde, beder jeg dig skrive til mig på email, og dele direkte fra essensen af din opvågning. Dele om din vej, de åbninger og erkendelser du har haft på din vej, dine skelsættende skridt. Men vigtigst af alt, dele med mig hvad det er du er vågen til i dette nu. Din dybeste sandhed og dit hjertes og sjæls dybeste kald, som det lever i dig i dette nu. Del også med mig, eksplicit, om din intention for vores møde, måske du ønsker at dele opvågning helt direkte i glæde og fælles fejring, eller måske du ønsker støtte til at bringe din opvågning ind i specifikke temaer eller gå igennem en særlig bevægelse som du ikke kan gøre alene. Udgangspunktet for et opvågningsmøde er altid, at vi mødes omkring det vi er fælles om at være vågne til, men derfra åbenhed for konkret udfoldelser og ønsker ind i mødet.

 

Min orientering

I møde om opvågning, stiller jeg alle andre mål og ideer til side. Lægger ideen om at nogen “healing” skal ske, lægger ideen om “du og jeg”, lægger ideen om fortid og fremtid, og træder ind i kraften selv, åbner forbi alle planer i form, selv de mest subtile højere planer, og står åben for at mødes i lyset og som lyset. Herfra møder jeg dig, i invitation til at træde ind i denne virkelighed sammen.

Herfra vil ske bevægelser i alle andre planer, healingsbevægelser vil ske, og som et naturligt udtryk i form vil vi sammen komme til at danse med alt der bevæger sig, også imellem os som polariteter på alle planer – det velkommer jeg som en naturlig og nødvendig bevægelse for at integrere højere bevidsthed ind gennem inkarnation og form. Men igen og igen, vender jeg tilbage til ren essens, for igen og igen at lade det ene lys og den ene virkelig strømme fra det dybeste sted ind gennem alt som bevæges i vores rum sammen. Og jeg inviterer til at vi gør dette sammen, atter og igen, vender os ind i opvågningens formløse virkelige essens.

Opvågningsmødet er først og fremmest lodret orienteret, direkte ind i kilden. Fra dette sted rummer og inkluderer vi alle formplaner og alle vandrette bevægelser.

 

Hvordan foregår et møde praktisk

Når vi mødes fysisk til sessionen, er er står energien og det vi har delt på email allerede åbent og vi kan sammen gå direkte til essensen.

Vi sætter os i sessionsrummet sammen, hvor vi sidder på meditationspuder/-stole overfor hinanden. Jeg har forståelse for hvis det kan opleves fremmed at træde ind i et rum, hvor energien allerede står åben, så derfor siger jeg allerede nu – “velkommen til bare at være dig i rummet af session”. 

Der er intet du skal, og jeg inviterer dig til at være fri og være dig. I alle dine farver og alle dine former og udtryk. Selv om rummet og rammen er sat, og energien er klar og måske intenst vibrerende i rummet, så bare velkommen til at lande, slappe af, se dig omkring, og i øvrigt have hvad end reaktioner og bevægelser som du ankommer i rummet. Vi har ikke travlt med at skulle gå dybt – faktisk er det sådan, at jo mindre travlt vi har med at skulle noget, jo mere plejer det at åbne og finde vej.

Så vær velkommen, og vær fri.

Og når vi lige er landet begge to i rummet med hinanden, så er min invitation at vi åbner til højere kraft, slipper vores ideer og ønsker, også det vi har delt på mail om eventuelle intentioner, og lader kraften selv vise os vej øjeblik til øjeblik.

Åbent rum, til sammen at dele det levende så meget større end “dig og mig”, så uendelig meget større end nogen ide, emotion, følelse og langt fordi det at være et “jeg”. Åbent rum, til sammen at drukne, falde, brænde, åbne ind i det vi dybere er, før sind, energi, krop og inkarnation – og lade denne virkelighed få fuldt lov og liv igennem os ind gennem alle planer af inkarnation.

Sessionen har oftest sin egen naturlige landing. Så sidder vi til sidst, drikker lidt vand og bare finder ro sammen. Jeg er påpasselig med at gå i snak “om sessionen” til slut, da energien står åben og det vi har bevæget oftest kalder på langsomhed, blødhed, rum og at bære det videre i vågenhed og holde det delte helligt. Men hvis der er noget som er helt klart, så kan det være smukt at dele det, for at forankre det. Men energien står åben, og for at undgå at vi sammen taler os ud af det åbne fine levende, er min invitation at gemme deling og reflektion til på email senere når alt har fået tiden og roen til at lande og integrere. Vi behøver heller ikke klare betaling, det er du velkommen til at vente med til senere på dagen. 

Jeg inviterer dig til, når vores møde lander i dig, efter 1-3 dage, at skrive en mail – dele det som står tilbage som det essentielle fra mødet, og hvad end som hjertet ønsker at dele. Deling af indsigt, realisering, process, smerte, videre udfoldelse – og bare fejring af det store og smukke så langt forbi ord. Og hvis noget står åbent, ikke finder landing, så også dele det, sådan at jeg sammen med dig kan mærke ind i det. Denne email-udveksling et par dage efter, oplever jeg som en fin møde energetisk at lave en yderligere landing af vores møde.

 

Hvordan bruger jeg mig selv, min energi og bevidsthed i rummet

I opvågningsmødet, kommer jeg klar til at bruge hele mit væsen og med mit hele hjerte og bevidsthed give mig ind i kilden. Blive et med det højeste lys og dybeste kraft.  Fuldt træde fordi alle planer i form, og møde dig igennem det store ene. Herfra kan alt andet så bevæges, vi vil naturligt danse sammen på formplaner mens vi hviler i enhedsbevidsthed. Og healing vil ske, dog uden vi kommer med intentionen om “at heale”. Jeg stiller mig selv som ren ånd og bevidsthed i opvågningsmødet, og lader min inkarnerede legeme være kanal for højere energi. Jeg slipper al dual orientering i et opvågningsmøde, så jeg “ser dig ikke” som adskilt fra mig selv, jeg læser ikke din energi, giver dig ikke vejledning, og kanaliserer heller ikke healing til dig. Hele essensen af opvågningsmødet er at træde ind i sjælens dybere virkelighed sammen, og derfra ind i kraften selv. For at denne udfoldelse kan ske, slipper jeg alle andre bevægelser, ønsker, intentioner i vores fælles rum.

 

Hvad der overordnet sker i et opvågningsmøde

I åbningen til det levende selv, vil stor energiindstrømning ske. 

I sindet vil illusioner og slør falde.

I følelser, energikrop og fysiske plan, vil blokeringer bevæges, og dybe mønstre blive tydelige.

I karmiske legeme vil stor frisættelse ske.

Men det er alt sammen de afledte effekter på formplan, som man kan kalde “healing”.

Essensen er dybere end det som “sker” og “bevæges” på formplan, for dybere set sker en åbning ind mod sjælens virkelighed og en forankring af bevidstheden i sjælslegemet, og derfra en forankring af sjælen ind gennem alle de inkarnerede legemer.

For hver gang vi åbner til kraften selv, vækkes vi i vores dyb, til vores essens og dybere natur, og den virkelighed vi er vågnet til grundfæstes. Vi bliver funderet forbi tvivl, frygt og forvirring i det som er essensen af visdom, kærlighed og kraft.

Vores klarhed, hengivelse og tillid til det levende vokser og styrkes, vores opvågningsvej bliver klarere, vi vækkes på dybeste plan og vores sjæls lys kan få udtryk ind gennem vores inkarnation og menneskelighed.

Opvågningsmødet styrker og forankrer det du allerede er vågnet til. Vi træder ind på opvågningsvejen og tager skridt sammen.

Der vil ske balancering og integration på alle planer, og konkret inkarnation af kraften som du er, ind gennem alle aspekter af menneskelighed.

I opvågningsmøde siger vi ja til opvågningen selv, og lader det levende få lov igennem alt vi er. Sammen i følgeskab.

 

Hvad sker der mere konkret kan ske i opvågningsmødet

Mere konkret, på planerne af form, er udfaldsrummet vidt og bredt, for hvad der kan ske i et opvågningsmøde.

Det er forventeligt, at ustabilitet og traumer vises og vækkes og bevæges når vi sammen åbner til højere virkelighed.

Det er forventeligt, at processer på alle planer, vil kalde på at foldes ud. At vi møder smerte, sorg, sårbarhed, skam, tvivl og frygt. 

Når vi åbner til højere bevidsthed, er det forventeligt at alt “stof” på alle formplaner, bliver holdt frem, gjort synligt, bevidstgjort. Alt fra sind, følelser, energisystem, krop, aurisk felt, indre rygsøjlestrømninger i de allerinderste legemer, karmisk stof, sjælens intentioner og væsen. De konkret bevægelser og udfoldelser er uendelige.

Vores møde kan generelt tage flere retninger:

Fuld indtræden sammen:

Det afgørende spørgsmål, er om vi sammen formår i det som bevæges, at forblive i “ja” til opvågningen – til kraften, til livets strøm, til lyset gennem alt. Om vi kan stå i realiseringen og i kraften, mens alt foldes ud. Kan vi det, ja så kan en dyb og smuk alkymi få lov at ske – hvor alt er velkommen, alt kan få lov, alt kan ses, mødes og mærkes i vores rum, i både dig og mig og det vi deler, og kraften selv vil vise vej gennem alt, bringe kærlighed, liv, lys, healing ind i alt vi sammen holder frem. Kan vi det sammen, så vil vi opleve healingens alkymi sammen, og det vil også blive tydeligt at denne vej vil kunne heale alt over tid. Formår vi sammen dette fulde ja, kan det som sker i formplan være fuld af kærlighed, klarhed, bliss – men det kan også være ekstrem smerte og intensitet. Der er ingen grænser i formplan, for hvad vi sammen kan tillade og rumme som vi stiller os i kraften sammen. Alt er velkommen. Alt.

Balancering ind og ud af opvågning:

Det vil være naturligt at tvivl og forbehold kan opstå når vi åbner til kraften. Især hvis din opvågning er relativt ny, eller hvis din opvågning er relativt blid og du dermed har dit “jeg” intakt og dermed følelsen af at have dit eget valg. I denne situation, vil min orientering være, at invitere dig til i vores rum, at stole på din opvågning – at sige “ja” nu og her, uden at gå ind i din tvivl og forbehold, og i det erfare at kraften viser vej forbi al tvivl. Jeg vil være i rummet med dig, og dele min egen ubetingede tillid og kærlighed til det vi er fælles om at vågne til, og lade det være en invitation til dig at tillade en dybere hengivelse. Så kan vi danse sammen blidt og blødt, ind og ud af opvågningen – sammen gøre erfaringer af forskellen mellem at lade “jeg’et” råde og lade kraften råde. En smuk dans, hvor nysgerrigheden får lov at åbne døren til eventyret af opvågning.

Falden ud af opvågning:

Det er også muligt, at på trods af at vi kan røre ved kilden sammen, åbne sammen, give lyset lov ind i vores rum – at traumer, adskillelse, sind, følelser, sansninger, kommer til at tage over. At de adskilte perspektiver har så stor kraft, at vi ikke sammen kontinuerligt kan hvile i kraften og lade kraften strømme. Det er ikke en fejl hvis det sker, men for mig at se er det en ydmyg erfaring der peger ind i de aspekter på formplan, der kalder på konkret healing. Sker dette, at adskillelse tager over når vi åbner til kraften, så vil min orientering være at bringe lys på det som “lukker” for opvågningen, og sammen kan vi forhåbentligt blive helt klare og konkrete i at se hvad det er som blokerer og lukker for at det lys du allerede er vågnet til, fuldt kan strømme. Vi kan sammen undersøge hvad der kalder på kærlighed, bevidsthed, balancering og healing, og måske tage skridt sammen i denne retning i vores rum sammen.

 

Hvad sker der ikke i et møde

Opvågningsmødet handler ikke om at jeg er din lærer eller din guru, og heller ikke at jeg ved bedre end dig om hvad din sandhed og din vej er. I opvågningen er det tydeligt at vi lige, begge børn og udtryk for den samme kraft.

Opvågningsmødet handler ikke om at jeg transmitterer energi til dig eller initierer dig. I opvågning er det klart at du allerede har fundet essensen, og intet andet er nødvendigt. Søger du initiering eller healing, så er det en anledning til at bringe lys på den adskillelse der stadig har magt og tror at der er noget at søge og kærligt lade opvågningen strømme ind her. 

Jeg bekræfter ikke din opvågning. I det at det i opvågning er klart, at opvågningen er selvbekræftende. Jeg fejrer sammen med dig, jeg danser sammen med dig – og i denne fælles dans og fejring, ja da vil din opvågning rodfæstes og styrkes. Men der er stor forskel i det, og til at jeg som ydre autoritet skulle be- eller afkræfte din opvågning.

Jeg healer dig ikke. I det opvågning viser os at vejen er opvågningen selv, og ingen healing er nødvendig. Men er der blokeringer eller traumer, der gør at du ikke kan forblive i din opvågning, er det muligt at vi i stedet kan træde ind i en mere terapeutisk relation sammen – men vi gør det eksplicit, som et bevidst valg. I opvågningen er det tydeligt at jeg ikke er “din healer”, men vi kan stadig godt træde ind i de roller som et bevidst valg, men så er det blot ikke møde i opvågning men et andet slags møde.

 

Skygger

Rummet af opvågning, er det rum med potentielt mindst skygge. I og med at vi deler opvågning – mødes fra begge at kende og erfare kraften, så vil der ikke herske tvivl eller misforståelse om at denne kraft er alt der er, er essensen af dig og af mig, og det vi deler. Rummet af opvågning har netop potentialet for at være et rum uden skygge. Et rum hvor alle skygger brændes væk i rent essens-lys. Hvor alle uskyldige misforståelser ses i lyset af altings virkelighed.

Reelt set, vil skygger dog danse i rummet, så længer der er aspekter i både dig og mig der ikke står fuldt åbne for lyset.

Hvis enten du eller jeg kommer til at tillægge den anden den kraft, som er altings virkelighed, vil kunne opstå meget store skygger af at “gøre hinanden til gud”. Men det er jo kun muligt hvis vi træder ud af den levende midte. Opvågning er så smuk, for i den er ingen tvivl om hvad virkeligheden er, at livet er eet, og vores inderste essens og eje, og her hvori vi bliver fuldt værdige alle som børn af det højeste og udtryk for det højeste. 

I selve det direkte møde i enheden, vil skygger forsvinde, men som vi træder ind i polaritet igen, ind i menneskelighed og adskilte perspektiver, vil skygger kunne leve, også med stor styrke. Deler vi opvågning sammen, er min invitation når det gælder skygger, igen og igen at åbne til lyset bag alt og lade det lys drive skygger bort – i tillid til alle adskilte perspektiver, projektioner, illusioner og skygger, med tid mister kraft og transformeres i ilden af det levende.

Lad os igen og igen finde ind i denne essens, hvor vi ikke kan andet end se hinanden som udtryk for denne ene kraft. Heri er ingen misforståelser mulige. Lad os igen og igen sætte alt frit, her i lyset af det kærlige levende strømmende i alt.

 

Hvor leder det hen – frugten og muligheden i mødet

Mødet i opvågning leder grundlæggende set ingen steder og alle steder hen. Vi erkender dybere, at alt vi er og alt vi lever ER denne essens. Vi realiserer blot dybere at vi allerede er hjemme. Opvågningen er uforandret, men vi inkarnerer realiseringen stadig dybere, og realiserer ind gennem stadig nye planer. Allerede hjemme og samtidig i evig ekspansion.

Opvågning leder ind i frihed, kærlighed og kraftfuldhed, og i på det menneskelige plan at inkarnere, leve og udtrykke vores realisering som livet selv i form af menneske.

I opvågning ses at der kun er denne ene kraft og virkelighed, og vi alle er udtryk for denne. Det er åbning til sammen på menneskeligt plan at være i spirituelt følgeskab i ligeværd, kærlighed, frihed og fejring.

Deler vi opvågning, så velkommer jeg til at mødes igen og igen. Ikke som “et forløb”, men gentagne møder i frihed, og hvert møde og deling som fuldendt i sig selv og i fuld frihed. Jeg støtter dig, går med dig, fejrer sammen med dig, griner og græder, som ven på vejen. Måske til start i følelsen af at jeg støtter dig og du modtager støtte, at jeg holder din hånd når det er svært, men med tid i større og større klarhed om gensidigheden der er i opvågningsmødet. 

I formplan, dig og mig, ja så er opvågningsmødet et første skridt ind i evt dybere spirituelt følgeskab.

Konkret gennem den direkte deling, så bliver det klart, at hverken jeg eller nogen anden kan give dig det du allerede er, og i den stadig dybere klarhed så vokser den smukkeste frihed og kærlighed i relation, vi kan vokse ind i stadig dybere følgeskab. Det er muligheden, og det er den naturlige udfoldelse af at dele opvågning – fuld frihed i største kærlighed.

Opvågningsvejen er den vej jeg selv går, og den jeg jeg i mit hjerte ønsker at gå med andre i. Kan vi i rummet af opvågningssession rent faktisk direkte dele den levende kraft, så er muligheden at tage delingen sammen videre i rum af opvågningscirkler og -retreats som jeg inviterer til løbende. Cirkler og retreats hvor vi som gruppe i følgeskab deler hengivelsen til det levende i cirklens rum. Disse annonceres ikke, men hvis dette har interesse er du velkommen at spørge direkte ind til dette efter vi har mødtes i session og direkte har delt den levende kraft sammen. 

 

Healing og terapeutiske processer

Opvågning er i essensen forbi ideen om et “jeg” som har et problem, og forbi ideen om at der er noget i dette nu som skal ændres. Opvågning er fuldendelse. Det er en healing af den dybeste adskillelse fra vores eget inderste. Hvad man normalt vil kalde “healing” finder ofte naturligt sted som resultat, men i opvågningen er den fysiske manifestation ikke et mål og dermed en spontan udfoldelse. 

Når det er sagt, ja så frihed til, at vi fra mødet og delingen af opvågning – sammen i frihed kan træde ind i mere terapeutiske rum, i fuldstændig nøgtern frihed bevidst bevæge temaer, blokeringer, traumer sammen. 

Når vi sammen starter i rummet af opvågning, og vores relation funderes dybt i opvågning, så har evt healingsarbejde en anden karakter og dybde, end hvis vi som udgangspunkt mødtes i et healingsmøde. Med fundering i opvågning sammen, vil det være muligt at lave healingsarbejde sammen uden samme fra af skygger af uligevær eller afhængighed som ellers kan ske i dette rum. Derfor, har du opvågning så min opfordring til altid at dele opvågning og den levende kraft først og som det primære, også selv om du har ønske om støtte til konkret healing. I værnen om vores relation på dybeste plan.

 

Praktisk og forventningsafstemning

Fysisk møde er altid smukt, men i åbning til kilden, ophører tid og rum, og møde på zoom er ligeså velkommen i mig.

Har du opvågning, og er du i nogenlunde balance personligt – mentalt, følelsesmæssigt og energetisk – vil vi oftes kunne træde direkte ind i meget dyb deling. Oftes vil vi kunne dele dybt og til et punkt af fuldendelse på en times tid og også mindre. Så er det dit ønske, er jeg i modsætning til andre typer af session åben for et kortere første møde end normalt. 

Priser og vilkår for sessioner kan du se under menuen “priser og kontakt”.

Jeg er også fuldt indforstået med, hvis din intention og ønske for et møde, udelukkende er at “se mig an”, at “teste” min dybde af opvågning og mærke ind om følgeskabet i cirkler og retreats som stedet her danner ramme om, kalder dig. Jeg forventer ingen “seen op til mig” på nogen måde, – velkommen til at komme i fuld frihed og klarhed om at det dybere måske er muligheden for at deltage i rum af cirkel der kalder dig, og ikke rummet at session med mig. Din klarhed i dette vil kun være glædeligt i mig. Min intention for et første møde er konkret, at se om vi sammen kan lykkes at træde ind i deling af kraften, og kan vi det, ja så er jeg åben for videre deling. Kan vi ikke det, så vil jeg sige det åbent og ærligt, som en invitation til sammen at bringe lys og undersøgelse ind i hvad vi hvad især erfarer som “opvågning” i tillid til frugter vil strømme herfra.

Første gang vi mødes i session, er som alle møder i session, i fuldstændig frihed og fuldendt i sig selv. Det gælder begge veje. Vi mødes med intentionen om at dele opvågning, og hvad end der så sker og bevæges er velkomment. 

Sker det, at vi faktisk i vores rum sammen deler og erfarer essensen forbi dualitet, “dig og mig”, og sammen finder forankring i denne kærlighed og virkelighed før alt – det jeg kalder “opvågning” –  ja så er der i mig fuld åbenhed for at fortsætte med at tage skridt sammen af denne vej, og mødes i rum af session igen, eller måske i rum af cirkel eller retreat.

Opvågningsvejen er min egen vej, og det er udelukkende når opvågning er omdrejning for mødet, at jeg inviterer til løbende at mødes. Ikke som “et forløb”, men en invitation til at tage skridt sammen ind mod dybere følgeskab. Ikke som at “nu skal jeg være din lærer” men en dyb udfoldelse af sammen i fuld bevidsthed at erkende og erfare det som er større og lade dette store få lov at åbne, vise vej, bevæge, heale – så dette store kan tage fuldt liv igennem det rum vi deler, igennem vores følgeskab. Det er den videre invitation fra et første møde hvor vi sammen lykkes at dele kraften direkte sammen.

Det er også muligt at andet vises i vores møde, måske vi i stedet ender med at træde ind i mere vandrette dynamikker og bevæge dybt i andre planer fra bevidsthed af det dybe sjælens “jeg” – og så måske det er ret at mødes i rum af “sjælens tantra” som et næste muligt skridt. Åbenhed for hvad mødet vil og hvad der vises os.

Hvis du er interesseret i at mødes og dele rum af opvågning, beder jeg dig skrive til mig på email, og dele om dig selv, som beskrevet i afsnittet “før sessionen” overfor.

 

Priser og vilkår for sessioner kan du se under menuen PRISER OG KONTAKT. 

Du kan læse her om hvilke andre TYPER AF SESSION jeg inviterer til. 

Under BLOGGEN ken du se mine mere generelle delinger om rummet af session.

Kontakt og praktisk information

START TYPING AND PRESS ENTER TO SEARCH