Der er intet smukkere i relation end at mødes i sjælens virkelighed

Der er for mig intet smukkere i menneskelig relation, end at mødes i sjælens sted – i gensidig bevidsthed om vores essens.

Mødes det sted, hvor der er fuldstændig genkendelse, fordi vi erfarer enheden i os selv og dermed enheden gennem alt.

Det er for mig den mest dyrebare, smukkeste og healende mulighed som menneske. Ikke bare vågne til det formløse i os selv, men gøre det sammen i relation.

For mig er det essensen i tantra, og den højeste tantra – mødet forbi polaritet.

Det er meget anderledes end hvad mange andre ville kalde tantra. Mange andre ville sige at tantra det er mødet i polaritet. Det er også sandt hvis ikke vi er klare i sjælens virkelighed, ja så må vi starte med at udspænde polariteter for at balancere dem.

Og måske hvis ikke vi ender med at blive polaritets-junkier og hænger fast i de polariteter vi udspænder, så kan en tantrisk praksis hvor vi balancerer polaritet, pege ind mod enhed.

Men har vi først åbnet til enhed, har vi opvågning til den virkelighed hvor vores sjæl udspringer fra, så er den tantriske vej jo ikke at gå ud i polaritet.

Den tantriske vej fra stedet af opvågning er at stå i vores enhed, stå i vores kraft, stå i vores midte – og derfra genkende hinanden.

Så sker der det, at polariteter opstår og tilbyder sig – men som en mulighed for at bringe disse polariteter med ind i den midte vi er vågnet til.

Vi kan få polaritet i hjerterne, og i seksualiteten, med tiltrækning. Og vi kan have polariteter af frygt. Vi kan have polariter med mpdsatte køn og samme køn.

Men i stedet for at gå med ud i polariteterne, kan vi blot holde dem, og vi vil se dem transformere ind i enhedsgrunden.

Især hvis vi står to mennesker sammen, som sammen tager valget at læne os ind i enhedsgrunden.

Så bliver tantraen en dybere fejring af den midte vi er vågnet til.

En dyb tantra som bliver mulig i opvågning.

En tantra der ikke er afhængig om det er mand og kvinde, ung eller gammel. Det er ikke essensen, for vi mødes jo netop ikke omkring nogen særlig polaritet – vi mødes omkring opvågnignen selv, det sted vi er eet.

Og ja, så kommer hvad end polariteter der opstår bare med ind i væresgrunden, hvad end det er de mest ekstatiske forførende polariteter, eller de mest helvedesagtige traumatiske polariteter. Det er lige meget når vi står i det forbi alle polariter.

Alle polariteter bliver brænde på det bål af frisættelse, der blot bliver større og større.

Hurra hvor vi frisættes i dette møde.

Det er hvad jeg kalder “sjælens tantra” som er min invitation til at mødes i session i ret relation.

Det velkommer jeg dig til, du som kender dette sted af enhed.

Kender din egen essens og kerne. Midten i midten.

Opvågning til vores tomme fulde stille midte fuld af liv.

Velkommen, til at træde ind i sjælemøde som intet andet sted fører hen, end dybere ind i det som vi allerede er vågnet til.

Velkommen