Smerte behøver ikke føre til lidelse

Smerte behøver ikke lede til lidelse.

Smerte er bare smerte.

Lidelse er når vi siger nej til smerten, og først her bliver det svært.

Livet et fuld af smerte (og af glæde), og hvis vi oplever opvågning til kilden selv eller til højere energi og bevidsthed, så kan vi forvente at vi får mere af det hele. Mere glæde OG mere smerte.

For når det åbner til højere bevidsthed, så bliver der sat så inderligt gang i os. Alle vores lukninger, traumer, blokeringer bliver blæst åbne af lys. Og det vil medføre smerte (og ekstase) på alle planer. 

Sindets smerte, følelsessmerte, fysisk smerte, karmisk smerte og kollektiv smerte – der alt sammen vælter frem.

Hvis vi kan stå i vores opvågning, til det der er virkeligt, som er her og nu. Den kraft som er gennem alt. Hvis vi kan hvile ind i ren beviddsthed og kærlighed – så vil smerten skylle igennem os.

Så vil vi processe, brænde, aligne og kalibrere i lyntempo.

Det kan godt være der er meget smerte, og at 100 korsfæstelser står i kø – men så spiser vi korsfæstelser til morgenmad. Hvis vi bare kan blive stående i vores opvågning – forblive i åbenhed til kilden, og bare i den vågenheds-tillids-kærlighedstilstand som opvågning gør mulig.

Kan vi det, og jo mere vi bare kan være i alt der vælter op af smerte – så vil vores ild tage til, og vi vil gennem smerten styrkes i vores opvågning.

Vi vil se, at der er ingen korsfæstelse, der er for voldsom. Vi vil direkte erfare, at der er ingen smerte som har kraften til at tage opvågning fra os.

Smerten vil styrke os. Ikke hærde, men derimod styrke os i blødhed og overgivelse.

Smerten vil være en gave og et brændstof til at kærlighed og tillid kan vokse i os.

Vi vil opleve glæden ved at stå alt igennem.

Stå i alt det som eller kunne være svært. Det der gør ondt, har kant, er skarpt, fuld af chock, sorg, tab, angst.

Det vil alt blive til gaver, fordybe vores hengivelse. Smerten vil tilbyde sin egen velsignelse.

.

Gid det ville være så nemt, at vi bare kan det – sige ja og hvile vågent i tillid hvert sekund.

Realistisk set, så vil der i vores opvågningsproces være tidspunkter hvor vi får smerten galt i halsen.

Tidspunkter hvor vi af en eller anden grund ikke finder vores sjæls tillid og hjertes “ja”.

På et tidspunkt kan der ske det, at vi kommer til at sige “nej”

Vi kan komme til at sige “nej” – og føde en ide om at noget er gået galt.

At vi har mistet det hele.

At smerten er for meget.

At vi er så skadede og ødelagt at alt er tabt.

At det der sker og det vi mærker, skulle ikke være sådan.

At vi er et ødelagt væsen og vi har brug for healing.

.

Der hvor den virkelige lidelse begynder, er hvis vi begynder vedvarende at tro på vores “nej”.

Hvis vi begynder at tro på frygtens stemme.

Begynder at tro på frygtens stemme, og det som siger at det som sker, ikke er det rigtige.

Hvis vi begynder at fortælle os selv mantraet af “nej” og “jeg vil ikke” og “livet er ikke her” 

Hvis vi begynder at fortælle os selv, at noget skulle være anderledes, så kan vi simpelthen tale os selv ud af selv den klareste opvågning.

Vi kan forføre os selv ud af himmerige, ved at nære vores “nej”, frygt og modstand. 

Og måske vi endda også finder andre mennesker, som vi lader nære og puste til vores frygt og ideen om at noget er gået galt.

Vi kan komme ud i så dyb en lidelseshistorie.

Vi kan skabe os selv en lidelses-identitet som ofre for livet.

Vi kan smide vores egen kraft så langt væk at vi glemmer den.

.

Hvis vi begynder at tro på de her ideer, så vil vi vikle os selv ind i lidelsens dynd.

Hvis først vi går ned af den afvej, så er det billigt sluppet, hvis “bare” vi bliver sådan et menneske der går 20 år i terapi og kører i ring i historierne om vores barndom.

Det er billigt sluppet hvis bare vi bliver til sådan en der “går til healing” og lever et liv i ideen om at “jeg skal heale”.

Vi trods alt få en magelig livsstil ud af at leve et liv, hvor vi tror vi er nogen der skal forbedre os selv og heales. Det er billigt sluppet, for det kan gå meget værre.

Har vi virkelig har en åbning, hvor det brager ind med lys og åbner dybt i vores væsen og slørene hives til side – og vi der i den dybde af en åbning går med frygtens stemme, og tror på noget er galt, så kan det sende os ind i en nærmest psykotisk tilstand.

Hvis vi med åbning til højere energi, går i frygt og modstand, kan vi sende os selv ind i en lidelsesspiral, hvor vi taber vores bevidsthed ind i kilden og i stedet bliver opslugt af vores egne reaktioner.

.

Lige meget hvor meget smerte vi erfarer i vores opvågning, så er det ikke lidelsen.

At holdes vågen natten lang i angst mens dæmonerne danser, overvældet af kollektivt mørke, er ikke lidelsen.

Lidelsen er hvis vi tror der er gået noget galt, når det sker.

Lidelsen er, hvis frygten og vores “nej” får os, og vi begynder at jage os selv.

Lidelsen er, når vi bliver vores egen værste fjerde. 

Det kan være meget voldsomt at ryge ind sådan en sindsyg lidelsesspiral.

.

Den gode nyhed er, at det tager ikke mere end et enkelt sekunds klarhed, igen at vågne op til virkeligheden og kærligheden gennem alt.

Det øjeblik kan komme, at vi bliver så udmattede af lidelse, at vi opgiver vores egen kamp.

Vores forvildelse kan blive så ekstrem, at vi til sidst overgiver os midt i lidelsen.

Og lige der, som et mirakel, kan alting åbne – og nuet atter stå åbent.

Så selv efter 10.000 gange “nej” og årevis i lidelse, er vi med overgivelsen og et enkelt inderligt “ja” lige midt i livet åbenhed.

Det eneste det kræver, er blot i dette nu, at velkomme det som er 🙏❤️🔥