Den radikale vej, at være med nuet, som det er
Jeg inviterer til den simple vej, at sige ja til dette nu – øjeblik til øjeblik.
Det kan være råt. Rigtig råt.
Det er min påstand, at det kræver en spirituel åbning, at gå denne vej, og vælge dette som en måde at være i verden på.
Jeg ser, at det er den levende erfaring med en højere kraft, som gør det muligt at sige sandt ja til livet, øjeblik til øjeblik.
For ellers kan vi ikke holde ud, at blive ved med at være tilstede i dette levende nu.
Dette levende nu, er simpelthen for intenst levende, til at vi kan være i det, uden en spirituel erfaring og dermed et dybere sted at hvile end vores eget jeg.
Det er vildt åbent, til tider smertefuldt sårbart men også vildt levende – igen og igen, at sige “ja” til det som er.
Helt grundliggende, er der for mig intet mål med at sige “ja” til dette øjeblik. Jeg siger ikke “ja” til øjeblikket, fordi så ved jeg at jeg kommer et bedre sted hen.
Jeg siger “ja” til dette øjeblik, fordi jeg har set, at det er det eneste som er virkeligt. Derfor siger jeg “ja” til det.
Det er at lade alle andre ideer dø. Alle de ideer jeg har levet i. Ideer om fremtiden, om den jeg er, om det jeg skal udrette, om det jeg håber på og drømmer om.
Det er at lade disse ideer dø. Og det ER en død. Det er råt!
For mig er det først når jeg lader disse ideer dø, at jeg opdager hvor kraftfulde de ideer i virkeligheden er. Det opdager jeg ikke så længe de styrer mig.
Det er processer af død, sorg, hulken, riven og rusken – ved at lade alle andre ideer dø, end det som er levende virkeligt.
Ideerne som dør, føles så virkelige, – men de er ikke virkelige.
Fra personlighedens perspektiv, giver det absolut ingen mening at hengive sig til nuet. Det giver ingen mening.
Man kan ikke overtale sig selv til at sige “nu vil jeg prøve noget nyt, det vil være et spændende selvudviklingsprojekt at leve i nuet” – det er der ingen personlighed der gør frivilligt.
Personligheden der gør det, vil have et mål. Den vil tænke “hvis nu jeg prøver meditation, får jeg et bedre liv”. Det er en personlighed der dyrker spiritualitet, det er en helt anden kaliber, end det jeg taler om.
Det jeg taler om, sker efter et øjeblik af opvågning. Hvor vi ser hvad virkeligheden er, og vi ikke kan vende os bort igen.
Vi ser en dybere virkelighed, og vi kan ikke vende os bort igen. Vi kan ikke snyde os selv længere.
Efter sådan en opvågning, begynder en process, hvor alle vores illusioner om hvad vi tror vi er, slides ned.
Vores illusioner er her stadig efter en opvågning – i sind, følelser, energi, krop, karma. Men vi tror ikke længere på dem, og de begynder at falde fra hinanden. De afvikles. Løsnes. Heales og transformeres. I processer der kan føles som død og genfødsel.
Denne afviklingsprocess og falden-fra-hinanden, har for mig i sin nøgne form taget 4 år.
4 år, uden noget andet mål og vej, end at være her og nu, med det som er. Det har været min eneste rettesnor i 4 år.
Så lang tid (eller kort tid) tog det mig, før jeg begyndte at få vist en dybere sjælsvej – end blot at være med det som er lige nu.
Jeg kalder denne process for en af sjælens mørke nætter.
Den radikalitet, er hvad jeg inviterer til i sessioner.
Jeg inviterer dig, der har oplevet et øjeblik af opvågning, hvor noget i dig er vækket – og du kan ikke vende dig bort fra det igen.
Om vi vil det eller ej, om vi synes det er sjovt eller ej, så er det nu dette livet handler om.
Fordi hvis vi vender mig bort fra denne dybere virkelighed, så snyder vi os selv – og vi kan ikke længere snyde os selv.
Fordi, hvis vi vender os bort fra denne kærlighed og tillid, så lukker vi ned og får det dårligt – og vi ved intuitivt det er vores sjæls død at vende os bort fra denne kærlighed.
Noget i os, er åbnet til en dybere sandhed.
.
Det er dig, der har denne erfaring, jeg taler til.
Det er dig jeg laver videoer til, fordi jeg kalder til at dele dette.
Jeg ønsker så dybt fra mit hjerte, at dele min kærlighed og tillid ind i denne vej.
Jeg ønsker dybt at dele denne erfaring, kærlighed og hengivelse.
Jeg gør det, fordi det giver den største mening for mit hjerte – at dele denne vej.
Det vier jeg mit liv til – at mødes med andre mennesker i opvågning.
Det står jeg til rådighed for, 1000%.
.
Der er også rigtig mange mennesker jeg ikke kan hjælpe.
Jeg kan ikke hjælpe dig, som har et problem, og ønsker at problemet skal gå væk som din primære motivation.
Det er ikke fordi jeg ikke VIL hjælpe, men jeg kan ikke hjælpe.
Jeg har stor ydmyghed for hvor svært det kan være at have en fysisk smerte, emotionelle problemer, en livskrise.
Jeg har forståelse og ydmyghed for hvor voldsomt og smertefuldt det er, og hvor meget der kan være brug for lindring ind i det.
Jeg ser også, hvor smukt det er, at finde hjælp og støtte, til at lindre smerter.
Men sagen er, at da jeg selv har stået i den dybeste smerte og krise, har jeg selv valgt en anden vej.
Jeg har selv valgt at sige “jeg har tillid til det der sker, lige meget om jeg så dør af det”.
Denne tillid ind gennem alt, det har været min egen vej – og derfor er det også hvad jeg kan hjælpe med.
Tillid og hengivelse, ind gennem alt.
.
Tak for at læse med, og til dig som resonerer med denne vej og kaldet til nysgerrigt, tillidsfuldt, åbent og i hengivelse – at sige ja til dette levende nu – dybt dybt velkommen <3
Du er også velkommen, til blot at skrive og dele din erfaring, det er altid en gave et høre fra en ven på vejen.
I kærlighed og sandhed