Efter spirituel åbning og opvågning kommer processen af brænding, renselse, lutring

Har du en opvågning, så regner jeg med du selvfølgelig kender til det at “brænde”.

Lige så smuk og fantastisk en opvågning er i sin essens, lige så sikkert er det at for hver en lysindstrømning vi har, og for hver en åbning vi har til kilden/gud, så følger en proces af brænding, renselse, lutring som følge af det.

Denne brænding og lutring, er kropsliggørelsen af opvågning.

Det er den måde vores højeste realisering inkarneres. Det kommer gennem en lutringens ild.

Du kan sige at det er den healingsproces der følger fra en spirituel åbning, men ordet “healing” kan så nemt føre ideen med sig, at det handler om at blive “gode igen”. Men “healing” som en enhedsgørelse af alt der er adskilt.

Vi er her i krop. Vi er her i mange kroppe:
I kroppen af et “jeg”
I kroppen af et sind
I kroppen af et følelseslegeme
I kroppen af et energilegeme
I kroppen af et fysisk legeme
I kroppen af et karmisk legeme
I kroppen af den kollektive menneskelighed

Disse kroppe her i tid og rum, 3D som nogle ville kalde det, fungerer gennem dualitet.

Når vi har en opvågning – hvad end gennem sind, hjerte eller krop – så starter den en proces af renselse gennem alle vores legemer. Og denne renselse og lutring, vil bevæge sig og ønske at finde vej gennem alle legemerne, på forskellige måder gennem tid.

Det som skal til, for at gennemgå denne renselse, har vi fået i selve opvågningen: Vejen gennem denne renselse og fødsel af opvågning ind gennem form, er ganske enkelt at stå i vores opvågning.

Vejen til at lade denne dybeste sjælens healing ske, er at stå i grund som er os åbning i selve opvågningen.

Jo mere fuldstændig klar og bevidstgjorte vi er omkring den værensgrund – om kilden selv – jo nemmere er det at gå igennem renselsen.

Vi kan have en opvågning der er så fuldstændig klar og bevidst, at vi kan fejre og juble igennem vores renselse, fordi vi kan hvile i kilden mens alt bevæges, brænder, falder bort, åbner. Det er en opvågning, der er som en fest.

Hvis vi har opvågning, hvor vi ikke har fået den bevidste vågenhed ind i opvågningens essens, men opvågningen sker alligevel, så kan vores renselsesproces være meget meget hård og voldsom. Det vil kunne føles at hele vores verden bare falder fra hinanden, og kontroltab på alle planer – som at blive trukket gennem et helvede sprællende.

Og i realiteten, så er de fleste af os ikke helt sort hvidt, men vores opvågningsproces mere en blanding, nogle gang formår vi at stå i tillid og klarhed i dybere virkelighed, og andre gange falder vi ind i søvn, forvirring, tvivl.

Men der hvor det kan blive svært, hvor vi kan gå i stå, fare vild – det er hvis vi begynder decideret at træde ud af vores opvågning. Hvis vi begynder at tro vi skal GØRE noget i vores renselse og lutring.

Hvis tvivlen får fat i os, og vi begynder at flakke rundt. Hvis vi begynder at synes det er for meget, og det skal stoppe – ja så bliver det bare endnu værre.

Det VED JEG, at du ved.

Jeg VED, at hvis du er i opvågningsprocess, så er det ligemeget hvor svær en rensesproces du er i, det øjeblik du bliver klar, finder kilden, finder kærligheden ind i din opvågning – og siger “ja” ind i det, læner dig ind i det.

I det sekund du gør det, der VED du, at det er vejen igennem renselsen – igennem endnu indre eller ydre renselser, prøvelser, lutringer.

Hvis bare denne ene ting resonerer for dig – at dette “ja” ind i kilden, er essensen af vejen ind gennem alle renselser, og ind gennem alle chacraer, alle kroppe, alle planer.

Hvis bare du ved det i hjertet, og det resonerer for dig, ja så kender du også hele den vej som jeg går og som jeg inviterer til.

Så ved du allerede hvad det er for en dans jeg byder op til.

Dansen af at sige “ja”.

Det er ikke et “ja” til renselsen eller til at brænde – det sker af sig selv – men det er “ja” til opvågningen selv, til kilden selv, så den kan få lov.

Selv om det er en simpel vej, så er det udfordrende. For processen og det som brændes igennem tager hele tiden nye former.

Nogle taler om “Sjælens mørke nat”, men i realiteten er der mange “mørke nætter” på vejen – forskellige grader og forskellige lag af mørke nætter. Som at gå gennem stadig dybere lag af lutring, stadig dybere i formermes plan.

Hver gang vi kommer til en ny mørk nat, og et nyt plan, så kan vi tro at NU er der gået noget galt, at nu har vi mistet gud eller opvågningen.

Men i ethvert plan af renselse, der er vejen stadig den samme. Det finder vi ud af, når vi igen og igen, finder lyset og kilden – stadig dybere og dybere.

Der hvor vi tror, at nu kan vi ikke komme nærmere gud, kærligheden, lyset, saliggørelsen – så forsvinder det ud mellem fingrene på os, blot for at invitere os til at finde det ENDNU mere nært, endnu dybere.

Vi lokkes igennem renselse efter renselse, dybere og dybere, ind i inklusion af alting.

Det er vejen jeg inviterer til – vejen der åbner efter opvågning.

Min invitation har helt konkret forskellige former, om det er session, cirkler eller retreats – men essensen er at gå opvågningsvejen.

En vej der må gås, for har vi først opvågning kommer vi ikke udenom den. Så lad os da gå den sammen, i følgeskab og kærlighed. Støtte og vække hinanden igen og igen – til at gå den vej som vores hjerte og inderste væsen ønsker.

Det er vejen jeg inviterer til, og elsker, og det smukkeste at gøre her i form som mennesker sammen.

Så velkommen, du som brænder i opvågning.

Velkommen