Når vi har opvågning, vågner vi ikke op til “noget”

Når vi har opvågning, så vågner vi ikke op til “noget”

Vi vågner op til lige det modsatte, af “noget”

Det der sker er, at alt det som er “noget” falder bort, sådan at det som alting og ingenting er, træder frem.

Det som ikke kan defineres, ikke kan gribes, eller ejes – det træder frem og tager liv ind gennem os.

Det åbner vores bevidsthed, vækker vores hjerte til den kærlighed som det er, og som opvågningen finder dybere vej så tager det liv ind gennem selve vores fysiske legeme.

Oplevet fra det afgrænsede Jeg, som vi tror at vi er – “mig mig mig” – ja så er opvågning et langt afkald.

Afkald af håb, drømme, mål, tryghed, identitet.

Opvågning er et langt afkald når vi erfarer opvågning fra vores afgrænsede jeg.

Hvis vi er i en process af opvågning, og vi insisterer på at holde fast i vores adskilte og afgrænsede Jeg, så er opvågning hårdt og smertefuldt. Så er opvågningsprocessen en lang pine, og vi græder hele vejen mens det føles som livet vristes ud af hænderne på os.

Men, tillader vi os selv at give opvågningsprocessen lov at ske, og giver vi slip og strømmer med, åbner, ekspanderer, smelter ind i det store levende forbi alt adskilt, så er opvågning den største salighed, befrielse, kærlighed og sandhed.

Så erfarer vi, at opvågningen viser os ind i en grund forbi os selv. En sand grund. En grundløs grund.

Så dør vi ind i vores større selv, større virkelighed og væsen.

.

Jeg oplever at det smukkeste vi kan gøre for hinanden på opvågningsvejen, det er at kalde, påminde og gå hinanden i den bevægelse som det er at slippe adskillelsen, og slippe den krampagtige tilbagevenden til at være identificeret med vores adskilthed.

Det er at gå sammen, på opvågningens vej, og i tillid, kærlighed og vågenhed at træde ind i det større som fødes i os og igennem os.

Det er dette følgeskab, som er min invitation. For dig som har opvågning, er det mit ønske at kalde dig og påminde dig, om det du allerede er vågnet til, støtte dig i igen og igen at finde tillid og åbenhed, og erfare saligheden når det får lov.

Og når jeg kalder og støtter dig, ja så kalder jeg også mig selv.

Og hvis du vil kalde mig, ja så er vi i følgeskab, og så er det bare en endnu større glæde.

Lige meget hvad, så er vejen hele tiden den samme. Vejen af fortsat overgivelse ind i åbenhed, ekspansion og vågnen op. En evig dans, større og større, dybere og dybere.

Velkommen til at danse sammen.

.

Har du opvågning, kan vi danse sammen i session. Sammen undersøge, erfare og træde dybere. Sammen træde igennem nogle af de ting som er rigtig svære, og som står i vejen for at din opvågning får fuldt lov. Det som gør ond, holder fast og holder dig fanget.

I cirklen og i retreat, sidder vi sammen som gruppe, holder et kraftfuldt felt, hvor det er muligt for os hver især at træde ind dybere end vi kan alene, i den støtte der er i gruppefeltet og i at være holdt af andre hjerter.

Så bare velkommen, velkommen til dans, udfoldelse og opvågning.

Livets store mulighed og ønske 🌷