Sensitiv og traumatiseret
Denne video er til dig som er sensitiv og traumatiseret.
Vi mennesker er forskellige, og nogle mennesker lever livet fra et mere sensitivt sted. For os er sensitiviteten en rød tråd i vores væren, vores sjæl har et dybt ønske om at være sensitivt i verdenen. Sensitiviteten er en vigtig del af det som vi har at give til denne verden.
Er vi sådan en sjæl, har det betydning for hvordan vi healer efter traumer. Fordi, hvis sensitiviteten er noget vi har sagt dybt ja til – så er healing ikke blot at “komme os og komme videre i livet”, healing er ikke blot at blive funktionel i verdenen.
For en sensitiv sjæl vil healing derimod være, at kunne møde traumet med den sensitivitet som er så dyb del af os.
Jeg har selv prøvet mange tilgange til healing, og har selv erfaret, at den eneste måde der har virket for mig, det er at møde mine traumer med ubetinget sensitivitet, og møde traumerne helt fint og i det allermest subtile. Det er denne tilgang som jeg inviterer dig til i Healing Enquiry.
Traumer kan være specifikke hændelser eller mønstre vi har været udsat for i vores liv, men når vi er meget sensitive, så er det basalt set traumatisk overhoved at inkarnere.
Fordi vores frekvens er meget fin, og den frekvens vi bliver født ind i på denne jord ikke er så fin. Fordi tidligere generationer har en mere grov frekvens, inkl sikkert vores forældre.
Så bare det at inkarnere er i sig selv traumatisk, og i det kan vi blive slået grundliggende skævt, og vende os bort fra vores gudsgivne sensitivitet.
Den største healing – som jeg ser det – er rent faktisk at begynde at tage vores sensitivitet på os fuldt ud igen.
Det er det vi gør i Healing Enquiry. Vi byder vores sensitivitet velkommen, ved at gå gennem vores sanser dybere og dybere. I denne process både bruger vi vores sensitivitet, og samtidig vækker og opdager vi vores sensitivitet.
Vi opdager i Healing Enquiry hvordan der bag vores umiddelbare oplevelse, virkelighed og sansning, hele tiden ligger dybere og mere subtile lag af sansning. Fysisk sansning, følelsesmæssig sansning, energetisk sansning, intuitiv sansning – indtil vi helt naturligt lander i den direkte kontakt til det guddommelige selv.
Og i denne direkte udveksling med den guddomelige kraft, heri ligger den største healende kraft. I denne kontakt, kan så vores fysiske traumer, følelsesmæssige traumer, energetiske traumer, karmiske traumer blive bragt ind i dette felt af den fineste guddommelige kraft, og blive gennemstrømmet af gudskraften.
Jeg ser dette arbejde som en meget fin og nobel måde at heale og udvikle sin sjæl på, når man er sensitiv. For mig er det den eneste fyldstgørende måde at heale på.
For mig at se er det den eneste måde at heale på, som ikke lægger låg på traumerne, som ikke fortrænger dele af os selv i processen.
At sige “traumer” er et stort og lidt voldsomt ord at bruge. Det er vigtigt for mig at sige, at traumer ikke nødvendigvis er noget dårligt. Traumerne peger nemlig ofte på essensen af vores livsopgave. Traumerne opstår der hvor vores natur er i konfrontation med verdenen – og dermed peget de på de steder hvor vi har allermest at give til verdenen. Men indtil det er mødt og bearbejdet, så føles det som “traumer” og som noget der er gået galt.
Så – du sensitive sjæl og væsen – jeg byder dig dybt og inderligt velkommen til Healing Enquiry.