Sjælens mørke nat

Sjælens mørke nat.

Det er et begreb jeg hører ofte brugt – men tit føler jeg at den dybe gave der ligger i sjælens mørke nat overses.

For sjælens mørke nat betyder ikke bare at vi går noget svært igennem. Det er meget dybere og en unik mulighed for indre vækst og blomstring.

Sjælens mørke nætter findes på mange planer, både personlige planer og i det spirituelle.

Hvad end det er om vores kæreste går fra os, eller om vi mister forbindelsen til Gudskraften.

Når vi møder kærligheden, hvadend det er i et andet menneske eller i det guddommelige selv, så sker der det, at vores hjerte vækkes til dets dybere længsel – til kærlighed, sandhed, hengivelse, forbundetheden, til livets mening.

Når denne kærlighed vækkes, så kan der ske det smukke at vi begynder at hengive os fuldt ud til det som har vækket os.

Det er det som sker når vi bliver forelsket i et andet menneske. Det er det samme der sker hvis man har en dyb opvågning til den guddommelige kraft.

Så oplever man, at alt andet i livet er ligemeget. Alt det vi ellers havde gang i er pludselig ligemeget. Så kapper vi alle bånd til alt andet, og så giver vi os fuldt ud til det som vi elsker. Vi hengiver os fuldstændigt, og så glædes og fyldes vi af denne smukke kærlighed som vi har fundet – hvad end om det er til et andet menneske eller til det guddommelige.

Men, det vi har fundet er stadig noget udenfor os selv. Her er vi stadig adskilte. Et lykkeligt menneske, men, stadig adskilt. Det jeg elsker, er stadig en ydre kilde jeg er opfyldt af.

Jeg er et adskilt menneske, som nu har opdaget kærligheden. Det er smukt. Men adskilt stadig.

Det er her, når vi elsker allermest, at sjælens mørke nat kommer – som en dyb invitation til at finde i det indre, det vi elsker i det ydre.

For det som sker er, at lige som kærligheden fylder os, og vi har kappet alle bånd til alt andet, så BUM, så forsvinder vores elskede. Vores kæreste i det ydre går måske fra os, eller i det indre, så forsvinder kontakten til gudskraften pludselig. Vi falder ind i dybt mørke.

Vi har opgivet alt for denne kærlighed. Vi har dedikeret os fuldstændigt. Så når denne kærlighed forsvinder, så står vi virkelig alene.

Så kommer mørket. Vi har kappet alle bånd til alt andet, så vi kan ikke længere tro på at noget andet i det ydre kan redde os. Vi tror ikke på noget noget kan gøre os lykkelige og opfyldte, andet end den kærlighed vi lige havde. Om så det er kæresten eller det guddommelige.

Det eneste saliggørende er om kærligheden kommer igen.

Vi kan bede, vi kan trygle, vi han kaste os til jorden i afmagt. Hvis det er til eks-kæresten kan vi sende sms’er midt om natten og græde på telefonsvaren, og hvis det er til det guddommelige så ligeså, vi trygler om ikke at blive forladt.

Det er virkelig følelsen af dyb dyb fortabelse.

Lige her er det meget vigtigt at forstå invitationen der er i dette.

For mange mennesker vil sige ting som fx “det går over, bare vent, der kommer en ny dag i morgen” eller “der er andre søde kærester her i verden”

Og det er jo sandt nok. For går vi fx ind i en personlig eller spirituel depression, ja så er det sandt nok, at hvis vi venter længe nok, så begynder den at lette. Vi kan godt bare se Netflix og så går det over med tiden. Og en dag kommer en ny kæreste. Og spirituelt, ja så får vi nok en kontakt til gudskraften igen senere. Det er sandt. Vi kan godt bare vente os selv igennem mørket.

Men, der er en dybere mulighed – som er langt mere saliggørende. En mulighed for at finde vækst og styrke.

For i denne mørke nat, kan vi blive ved med at hengive os dybt.

Spirituelt ville det være at fortsætte hengivelsen. Før var der svar, før var der noget at tilbede og hengive os til. Nu er der bare mørke. Vi får ingen svar på vores bønner. Personligt ja så kommer der ingen sms’er retur fra ekskæresten.

I den ensomhed og forladthed, hvor der intet svar er, men jeg bliver ved med hengivelsen, tilbedelsen og overgivelsen. I det sted, vil jeg begynde at få mulighed for at blive peget ind i at det som jeg så derude – den smukke kærlighed, det smukke lys. Når det forsvinder derude, men jeg fortsætter hengivelsen, så vil jeg begynde at erfare dybt, at det som jeg så derude – det er allerede herinde i min egen dybde.

Vi vil begynde at erfare, at det guddommelige bor allerede i den impuls, der ser det og søger det.

Så vil vi erfare, at det som søger, selv allerede er det som søges.

I den erfaring, så ser vi dybt, at alt det i det ydre som vækkede os – kærligheden til det guddommelige eller eks-kæresten – det er vi allerede i vores egen essens.

I det kan vi komme dybt hjem. Og i det bliver kærligheden i os ikke længere afhængige af en ydre manifestation. Vi er ikke længere afhængige af ydre manifestationer, af store guddommelige åbninger, indstrømninger og åbenbaringen. For det helligste bliver det som søger sig selv.

Det samme gælder det personlige plan. For her opdager vi, at selv om den anden er gået fra os, så kan vi stadig elske, og at kærligheden er større end det andet menneske. Også selv om denne person måske endda siger vi skal gå langt væk. Vi finder ud af at vi selv bærer kærligheden, uafhængigt af om den anden gengælder den. Det er den personlige version af at gå gennem sjælens mørke nat.

På den måde kan vi komme igennem sjælens mørke nat, og komme ud som sejrrige. Vi kommer ud af mørket bærende på kærligheden.

Vi gik ind i mørket fordi vi tabte kærligheden i det ydre. Kærligheden til det guddommelige, eller til ekskæresten. Vi kommer ud af mørket, bærende på lyset, bærende på kærligheden.

Det er så smuk en gave at få givet dette mørke. Det er en mulighed for dyb dyb hengivelse, og for at finde kærligheden dybt i os selv.

I healing enquiry ligger denne erfaring som grund for arbejdet vi laver. Forståelsen af at alle vores prøvelser, er her for at vække os selv til vores dybere kærlighed og kvaliteter af vores sjæl. At vores ydre tab inviterer os til indre vækst og styrkelse.

Hvis du er i en sjælens mørke nat, hvad end det er kærligheden i det personlige eller i det spirituelle, som er mistet – så vil jeg dybt invitere dig til ikke at tro noget er gået galt, men forstå at det som er taget fra dig i det ydre, er en invitation til at søge og dybt finde det i dit indre.

Velkommen til dig der er så velsignet at møde en af din sjæls mørke nætter. Må din sjæl blomste og styrkes gennem mørket, og må du komme ud af mørket bærende på dit indre lys.

Tak for at se og læse med