Vi snakker aldrig om fortiden i healing enquiry

Kan det virkelig passe at vi slet ikke analyserer fortiden når vi laver healing enquiry?

Ja, det er rigtigt. I healing enquiry går vi slet ikke ind i nogen form for mental forståelse eller analyse af barndommen og de traumer vi har – ofte traumer som vi allerede kender og er bevidste om.

Det er ellers så oplagt, og det gør man jo i mange andre terapi og healingsformer.

Forklaringen er, at alle de traumer og erindringer der er uforløste og ubearbejdede, de lever allerede i os i dette øjeblik. Vi behøver ingengang fremkalde dem mentalt.

Ofte vil det at begynde at snakke om traumerne, blot tage os væk fra dette øjeblik, og sætte os fast i en gammel traume-reaktion. Endnu engang vil vi opleve at vi er magtesløse og fastlåste når det kommer til vores traumer.

Det er slet ikke nødvendigt. Det er i bedste fald en omvej.

Healing enquiry er meget mere simpel. Fra første øjeblik, stoler vi på, at det som ønsker at forløses vil dukke til overfladen hvis vi stiller os åbne for healing.

Dette tror det kontrollerende sind naturligvis ikke på – så sindet har brug for at opleve healing enquiry og den spontane healing der sker, før det langsomt giver slip på ideen om at analyse og forståelse er nødvendig.

Konkret, så går vi helt nysgerrige åbne til dette øjeblik, og overraskende nok, så ganske rigtigt, så lever vores uforløste traumer i bedste velgående, og er langt mere aktive end vi overhoved har lyst at vide. Det er rigeligt stof at arbejde med i dette nu som det allerede er – og vi oplever at der er en intelligens langt højere end vores begrænsede sind, der serverer netop det traume eller den smerte, som dette øjeblik kalder på at forløse.

I denne process kan komme mange billeder fra barndommen, og mange dybe forståelser. Ofte langt dybere end vi nogensinde kunne have analyseret os til. Men vi går ikke ind i disse nye forståelser – i stedet lader vi det hele passere igennem os, lader det forløse og transformere.

I stedet for at stå tilbage med nye mentale modeller og historier om vores traumer – står vi tilbage med åbenhed, nærvær og kærlighed.

Vi mærker at alle analyserne om vores fortid ikke er så vigtige. Dette er et godt tegn på reel healing har fundet sted. Vi er frie.

START TYPING AND PRESS ENTER TO SEARCH