Vi kan komme til at give vores kraft væk til andre, når vi er i krise

Det er umådeligt nemt at give vores iboende kraft, styrke, intelligens væk til andre. Især når vi er i krise, når vi har det allermest dårligt, har brug for hjælp.

Det er på de tidspunkter når vi allermest har brug for at møde vores egen iboende kraft, at vi nemmest kommer til at give den væk til andre.

Det føles som om der er en kæmpe gennemsyrende tendens i vores samfund, til vi enten ønsker at være autoritet for andre eller give vores autoritet til andre.

Og healingsbranchen, altså terapeuter, behandlere, healere, er jo et super sted for at rende rundt og lege autoriteter og forældre for hinanden.

Det er nok ikke for meget at sige, at det er den store skyggeside ved denne her branche. Måske har der været en tid hvor det har været til gavn for os, at give autoritet til en behandler som del af vores rejse – men jeg mener den tid må være forbi.

Jeg mener det er radikalt tid til at stoppe med alle de her autoritets-roller.

Vi har alle sammen i os, en iboende kraft, iboende intelligens, iboende kontakt til guddommelige healingskræfter. Og man kan ikke have det for dårligt til at tage kontakt til disse iboende kræfter. Faktisk mener jeg, at jo dårligere man har det, jo mere desperat man er, jo mere man er i krise – jo tættere på er denne højere intelligens og healingskraft, og jo større er muligheden for at få en direkte og personlig forbindelse.

For mig når jeg selv sidder i behandlerstolen, så må jeg give afkald på at være ham der kender vejen, ham der ved hvordan du finder vej til healing og styrke. Jeg må give afkald på den ellers meget komfortable rolle. I stedet ser jeg det som min rolle at pege på – at lige meget hvor kritiske det står til – at disse iboende healingskræfter altid er der. Det ser jeg som den højeste måde at hjælpe på.

Og det er ikke nemt altid. For det er jo så nemt og menneskeligt, både i mig og andre – at når man står og har det dårligt, så rækker vi ud menneske til menneske og siger “vil du ikke hjælpe mig, har du ikke en metode?”. Når man er i desperat smerte.

Og healing enquiry er jo en faktisk metode, så det er virkelig en balancegang for mig hvordan jeg viderebringer en metode til healing, samtidig med hele tiden at pege på at det menneske jeg sidder overfor selv fra første sekund vi mødes, sidder med al den kraft og styrke der skal til for at finde healing.

Men det er det jeg er dedikeret til – fordi jeg ved at det er det eneste der lindrer min egen sjæl dybt.

Jeg ønsker at inspirere til, midt i mørket, ikke at lede efter hjælp udenfor sig selv, men indad og opad.

Det er min dedikation, og grundlaget og kernen i mit arbejde. Det er en uudgrundelig dyb tillid til denne healingskraft, og en erfaring om hvor smukt og rent og sandfærdigt det er at vende tilbage til dette sted, som er så fri for menneskelig indflydelse og medmenneskelig afhængighed, og hele tiden vende tilbage til det sted. Finde ud af at der er der sand lindring. Det er som at drikke fra en kilde, der er så ren, at alt indeni åbner. Fordi det er så rent, så er der ingen modstand indeni, og vi kan fuldt ud hengive vores hjerter, vores krop, vores celler – alt kan vi hengive fordi den kraft er så ren, fyldestgørende og kærlig.

Det er hvad jeg ønsker at viderebringe.