Dødsangst, dødsprocess – og om den dybe vej at sige ja til døden mens vi stadig er i live

Dødsangst, dødsprocess – og om den dybe vej at sige ja til døden mens vi stadig er i live

Der er flere måder man kan opleve dødsprocesser på. Oplagt hvis den fysiske død nærmer sig gennem alderdom, sygdom eller midtvejskrise. Og man på den måde bliver direkte konfronteret med døden.

Der kan også være andre grunde, dødsprocesser kan også starte i en ung alder, og i bund og grund er det en spirituel process.

Et af kendetegnene er, at man får dødsangst. At man er bange for at give slip. Det kan være den direkte angst for at slippe livet, men det kan også være i alle mulige andre projicerede former for angst for at slippe.

Det der er vigtigt at sige for mig, er, at hvis dit ærinde er at slippe af med angsten, få angsten til at gå væk – så er jeg ikke til megen hjælp.

Fordi mit perspektiv og den dybe erfaring som jeg ønsker at dele med dig, er at døden der kalder dig, er din dybere eksistens som kalder dig hjem.

Det er en mulighed, en gave, og et tilbud om stor indre vækst.

Man kan sige at jo tidligere du møder dødsprocessen, jo bedre – for der er ikke nogen gave så stor som i levende live at få lov at gå døden igennem. Hengive sig til døden, og blive genfødt ind igennem døden. Det er muligheden for en dyb og kraftfuld renselse, genfødsel og frisættelse. Det er det perspektiv og invitation jeg kommer med.

Men hvis du i virkeligheden bare ønsker at angsten skal gå væk, så er det meget svært at hjælpe. Det bliver nød til at være blot en lille følelse af at det er sandt og rigtigt det som sker, og et ja ind i at ville slippe det som er i gang med at dø.

Om det ja er lille eller stort, er sådan set lige meget. For bare der er et ja, så kan vi begynde at gå vejen. Så kan jeg støtte.

Min rolle er ikke andet end at pege retningen, tilskynde til at gå igenne, og holde i hånden imens.

På mange måder er det som en fødsel. Du føder dig selv, igennem dig selv, i en meget smuk og kraftfuld process.

Det er ikke blot gjort af en gang. Der er oftest mange dødsprocesser. Men det er den første process der er den største, mest intense, mest kraftfulde. Ligesom en fødsel. Første gang, så er det virkelig at træde ud i det ukendte uden vished om du kan. Men har man prøvet at føde mange gange, så er det stadig intenst og smertefuldt, men det er nemmere og med en anden tillid og lystfylde jo flere gange vi går gennem disse dødsprocesser.

Så det er ikke blot een process, men den første er oftest den der føles mest voldsom.

Jo flere dødsprocesser vi gennemgår, jo hurtigere, jo renere, jo klarere, og på jo mere subtile planer går vi igennem. Og hver gang høste frugter, stadig dybere.

I starten vil det være smerten, angstens forløsning, og de dybe kropsprocesser som er i fokus og tager opmærksomheden, og med tiden vil døden og renselsen ske på stadig finere planer. Til sidst vil det være en nærmest udelukkende spirituel process. Ligesom en beskidt klud der bliver vredet op i rent vand, hver gang bliver den renere og renere.

Gennem disse processer vil vi overvinde mørket. Døden vil blive uproblematisk. Vi vil overvinde dødsangsten. Vi vil se at døden er en gave og der ikke er noget at være bange for.

Så kan vi leve resten af vores liv, uden at være bange for at dø, med en helt anden frihed. Om så det er 1 uge, 5 år eller 40 år som du har tilbage. Det er en kæmpe gave, og den umiddelbare og direkte håndgribelige effekt af dette arbejde med dødsprocesser.

Hvis noget dybt i dit hjerte glædes ved at møde døden sådan, så vil jeg byde dig dybt velkommen.

Der er ikke den dødsangst, der er ikke det mørke, som vi ikke kan gå igennem hvis du kan mærke dit ja til dette.

“Jeg vil godt, men jeg tør ikke” – det er nok til vi kan begynde dette arbejde.

Velkommen, velkommen, dybt velkommen – det vil være min største glæde og ære at gå gennem dødens port med dig, igen og igen.

Tak