Med en spirituel åbning kommer naturligt også ubalancer
Med en spirituel åbning kommer naturligt også ubalancer.
Jeg taler også fra min egen erfaring og vej.
For spirituel åbning kommer primært ind gennem et enkelt af vores planer eller legemer til en start.
Enten gennem den mentale plan, hvor sindet åbner for højere kraft der fx opleves som lys, bevidsthed, klarhed.
Eller gennem følelseskroppens plan, hvor hjertet åbner til den samme højere kraft, men hvor det opleves som kærlighed, og en enhed med alt gennem hjertet.
Eller gennem det fysiske-energetiske plan der åbner, også til den samme kraft, men hvor det opleves og udtrykkes som fx kundalini-energi i kroppen eller fysisk bliss.
Hvad end plan vi åbner på først, så vil det naturligt føles som vi har en fuldstændig realisering. Det er i essensen sådan mødet med kraften, opvågning, føles. Altid som fuldendt, hvilket det også er.
Men samtidig vil vi også være blinde for hvordan det i vores indledende opvågning kun er et enkelt plan af os der åbner til kraften, og at denne åbning i virkeligheden kun er den spæde begyndelse på opvågningsvejen.
.
Det er vejen og rejsen, der kommer efter den indledende åbning, som jeg inviterer til at gå sammen.
Vejen af, at inkarnere kraften der er før alt andet, ind gennem alle planer af vores væsen og inkarnerede væsen.
Så lige meget hvilket plan vi har åbnet op igennem, og fundet vej til det evige, om det er gennem sind, hjerte, energi eller krop – så er min invitation den rejse, som er at lade denne kraft strømme ind og få lov til at åbne og strømme gennem alle planer af os.
Det er den vej som det er fuldt at inkarnere den evige kraft, integrere vores åbne, fuldende og balance vores åbning.
Det er vejen hen mod at kunne stå åben til den evige kraft, ind gennem alle aspekter af vores inkarnation.
For at fuldende en indledende spirituel åbning, så er det vejen af at bringe den ind gennem alle de inkarnerede planer af os selv – gennem den mentale legeme, vores følelses-legeme, vores fysisk-energetiske legeme. Men også mere subtile legemer der ligger forbi den krop vi har lige her og nu, fx det karmiske legeme. Det er at bringe den kraft, som er forbi ethvert legeme og enhver inkarnation, ind gennem alle inkarnationer og alle planer af os.
Sådan kraften kan tage form ind gennem os. Så realiseringen vi har, kan udtrykkes i os og igennem os som inkarnerede væsener.
Hvert eneste skridt når vi er i kraften, er fuldendt i sig selv. Men samtidig er det også en lang vej, af at bringe det vi er vågnet op til, ind i stadig dybere planer. En rejse af fortsat ekspansion og fordybelse af realisering.
Om rejsen nogensinde stopper, det ved jeg ikke. For det stopper ikke med vores egen personlige inkarnation, den kraft kalder også på at bringes ud gennem den fællesmenneskelige kollektive bevidsthed, og alle de tilsvarende legemer og planer.
En smuk rejse. En rejse af inkarnation. Af stadig ekspansion. En rejse af stadig dybere forankring og udtryk ind gennem alt.
Velkommen til at gå denne vej sammen. Du som har opvågning. Du som har spirituel åbning. Du som har fundet adgang til dette store forbi enhver forstand.
Velkommen 🙏🔥💛