Om at gå mørkets vej

Jeg bruger tit ordene, at min dybere invitation er at gå “mørkets vej”.

At jeg har det dybeste ja i hjertet til at støtte de der ønsker at gå denne dybe vej.

Men hvad betyder “mørkets vej”?

Mørkets vej er at bringe lyset til mørket. At lade mørket være det som giver os anledning til at opdage vores eget lys.

Vi er i essensen sjæle-væsener af umådelig stor kærlighed, lys, tillid og guddommelighed.

Det er det vi allerede er, før noget andet.

Det er der mange spirituelle mennesker der siger – men udfordringen er, at vi ikke selv ved det. Vi forstår ikke hvor stort vores lys og kraft er. Hvor stor vores evne til at elske er.

Vi kan sagtens sidde og sige “at vi er lys” og vi kan synge om det, og fortælle hinanden om det – men lige meget hvor mange gange vi hører det, ved vi stadig ikke hvor umådeligt store kærlighedsvæsener vi er.

Og der er derfor vi har brug for mørket, lige meget om vi vælger mørket, eller om mørket kommer til os.

Mørket i form af de ydre overgreb, krise, fallit, uretfærdighed, sygdom, når mennesker vi elsker svigter. Eller det indre mørke i form af frygt, sindsyge, magtesløshed, meningsløshed, angst, gudsforladthed. Både det indre og ydre mørke.

Når disse mørke ting sker, hvad end vi selv går ind i mørket som en spirituel praksis, eller mørket kommer til os i det ydre som hændelser – så er det guds gaver, fordi i netop disse øjeblikke hvor vi møder mørket, så er det en mulighed for dybere at vågne op til vores lys og kraft.

I disse øjeblikke får vi muligheden for at erfare, hvor kraftfulde kærlighedsvæsener vi er.

Den oplagte reaktion i mødet med mørket, er jo at blive ofre for det, og sige “det er ikke retfærdigt” , eller “jorden er ikke et sted for mig” eller hvad man nu så menneskeligt kan finde på at sige når man bliver udsat for vold, svigt og smerte.

Men muligheden her, er på trods af uretfærdigheden, at sige “tak” og “jeg stoler på dette øjeblik” og på trods af alt kunne sige til et menneske der svigter os “jeg elsker dig”.

I mødet med mørket har vi muligheden for at omvende vores hjerte dybere. Mulighed for at træde ind i vores storhed. I kærlighedens rige.

Vi går normalt og tror, at når vi mærker kærlighed er det fordi noget er godt, at vi er i live, at vi er sunde, at verden er god. Men i det er vores kærlighed lille og afhængig af det ydre.

I mødet med mørket har vi muligheden for at opdage, at vi kan elske på trods af alt, og at vores kærlighed faktisk er betingelsesløs.

Vi opdager at kærligheden er stor.

At kærligheden i sandhed overvinder alt.

At kærligheden i sandhed er det største af alt.

Det er gaven ved mørket. At mørket bliver det brændstof der gør, at vi dybere og dybere kan erfare, hvor fuldstændig ufatteligt store kærlighedsvæsener vi er.

Mørket bliver anledningen til at vi ser vores eget lys.

Det er mørkets vej.

Det er tantraen mellem mørke og lys.

Det er den alkymistiske transformation at det mørkeste grove materie, til det fineste klare guld.

Det er mørkets vej… som jo ikke er mørkets vej, men faktisk er lysets dybere vej.

Den vej vi frit kan gå, når vi ser at intet kan udfordre det lys vi dybest set er.

Det er med denne erfaring, at vi i healing enquiry, møder alt med accept og kærlighed, aldrig fikser noget, aldrig prøver at få noget til at gå væk, men med vågenhed, nysgerrighed, accept, kærlighed, bøn, hengivenhed, med egne øjne begynder at se at alt mørke transformeres til lys, og deri vores egen kraft og lys.

Det er essentielt i arbejdet i healing enquiry, som er det jeg inviterer til.

Tak for læse med 🔥❤️🔥