Hvorfor det er smart at dedikere dig din spirituelle process

Jeg har lyst at præsentere en rationel grund til at droppe din rationelle pragmatisme og investere dig selv fuldt ud i din spirituelle process.

Dette er i sig selv et paradoks at sige, men følg mig…

Jeg har mediteret og været spirituelt orienteret i årene før, men for 3,5 år siden fandt jeg mig selv i bunden af en dyb krise, og tog det radikale valg at dedikere mig selv 100% til min den spirituelle process der åbnede op.

Det betød at sige farvel til ALT der ikke støttede dette valg – arbejde, relationer, og ikke mindst identitet. Svære farvel til rigtig mange ting.

Mange gange har jeg vaklet i dette valg, mange gange har jeg tvivlet og tænkt om jeg måske alligevel skulle være lidt pragmatisk og moderere min tilgang.

Og endnu flere gange har mennesker omkring mig, folk der har forsøgt at hjælpe og støtte, foreslået mig at moderere min tilgang – nogle gange sagt at jeg var ved at ødelægge mig selv ved at være så ekstrem.

Så jeg har mange gange måtte se mig selv dybt i øjnene og spørge mig selv: “Giver det mening at jeg bliver ved og ved med at arbejde dybere i mig selv?”.

Til dette spørgsmål er der de “spirituelle grunde”, som fx: “Jeg ved bare det er det jeg skal” eller “Mit hjerte siger det” eller “Jeg har ikke anden mulighed”.

Det er de vigtigste grunde, men de kan jo ikke rigtig bruges i et argument med det rationelle, eller til en person som ikke kan se meningen med spirituelt arbejde.

Men jeg har rationelle grunde og perspektiv, som jeg tror et almindeligt fornuftigt rationelt menneske vil forstå. Og det er et perspektiv som jeg har brugt på mit eget sind, med stort held.

Jeg ønsker at dele dette perspektiv med dig.

Måske kan det være en styrke og et håb for andre mennesker, som vakler og ikke ved om de tør følge deres hjerte 100% i sådanne processer.

Så…… følg mig her:

Jeg oplever en opvågningsprocess, er en evolutionær process. Noget helt naturligt som er alment bredt muligt for rigtig mange mennesker.

Det er en evolutionær process der sker både på individuelt og kollektivt plan, og som i denne tid går rigtig hurtigt.

Det er et radikalt gear-skifte i vores måde at være her på. Det er et skift i hvad der er den grundlæggende drivende kraft i os, både individer og som samfund.

Man kan sammenligne det med skiftet dengang vi levede i et bondesamfund og gik mod et videnssamfund.

Fra det gamle bondesamfunds perspektiv var dette skift ligeså irrationelt og uforståeligt som den opvågning der sker i dag er det fra det rationelles mentale perspektiv.

Tænk hvis du var en bonde, hvor det handlede om hårdt arbejde, store muskler, blod, sved og tårer for at overleve. Så handler det om at spise havregrød så man kan arbejde, for ikke at ende på fattigdomshjemmet.

Når enkelte mennesker i et sådan samfund begynder at orientere sig mod det mentale, og dyrker dette frem for den rå muskelkraft, så er det klart for os at det kræver at give afkald på fysisk udfoldelse. Man kan ikke gå og arbejde i marken hele dagen og samtidig opbygge sin mentale kapacitet.

Et menneske der dengang vælger at afstår fra at udleve muskelkraften, tænk hvor ikke-funktionelt og dumt et valg det opleves i et bondesamfund. Ud fra logikken i et gammelt bondesamfund giver det ikke mening, det er nærmest selvudslettelse.

Men med tiden, som den kollektive evolution hen mod det mentale tager til, der opbygges insitutioner i samfundet, så begynder viden og mental rationalitet at blive den afgørende magtfaktor og den afgørende styrende kraft i samfundet.

Så med tiden begynder det at give rigtig god mening at man som menneske i et gammelt bondesamfund dedikerer sig til det mentale. Kraften og styrken begynder at flytte sig fra fysisk kapacitet til mental kapacitet.

Jeg ser at det er samme type skifte der er i gang i vores samfund, væk fra rationalitet som styrende, og hen mod en helt ny form for menneskehed.

Vi er ved at skifte væk fra sindets og logikkens rå rationelle kraft.

I forhold til den nye kraft som i denne tid spirer i vores menneskehed, så er den mentale rationalitet ligeså grovkornet og sløv – som muskekraften var det i forhold til det mentale dengang.

Den nye evolutionære orientering, er eksponentielt mere kraftfuld og potent end det mentale. Men fra det mentale er dette uforståeligt. Ligesom en stærk bonde der kan løfte 100 kg med de bare næver ikke forstår hvad ideen er med at studere fysik på universitetet.

Når vi lever i den mentale verden, som de fleste mennesker stadig gør, så kan man ikke se det. Herfra ser det mentale så skarpt og magtfuldt ud. Så forstår man ikke hvad de højere spirituelle lag skal gøre godt.

Fra det mentale ser man på store forretningsimperier, retsstaten, videnskabens landvindinger – og det hele ser så kraftfuldt ud.

Set fra indersiden af det mentale rationelle evolutionstrin, så er det eneste vi kan forestille os mere af det samme. Mere vækst, endnu større videnskabelige fremskridt, opdage nye planeter.

Men set fra det nye evolutions-trin, fra det nye perspektiv som spirer frem, så er det mentale evolutionstrin, som stadig er fremherskende ikke kraftfuldt. Ligesom skiftet fra bondesamfundet, så er vi på vej mod et evolutionstrin som er langt mere kraftfuldt, og samtidig langt finere og delikat. Og hen mod et sted hvor det mentale over de næste årtier hurtigt vil tabe terræn.

Når jeg med denne analogis hjælp ser, at det bevidsthedsskifte som er i gang i mig og samfundet bredt, ikke er en blind vej, men derimod er stor kraft og klarhed i dets spirende form – ja så har jeg lidt skyts til mit sind der hænger fast i det mentale.

Med denne analogi, der kan jeg tale til mit sind, og lade det forstå, at der er mening med galskaben i at dedikere mig til det spirituelle. Så slapper mit sind lidt af, så kan mit sind se det hele som en fornuftig og rationel investering i fremtiden. Så kan mit sind se mig som et innovativ og fremsynende rationelt menneske. Og så får jeg samarbejde fra mit sind til at dedikere mig til min spiritualitet.

Paradokset er, at det er dette sind som i høj grad skal afkobles i denne process – men så længe det nu stadig er aktivt og hiver i andre retninger, så får det lige en godbid i form af et rationelt argument, så det tier stille og villigt følger med i processen som handler om dets eget afmontering.

Hvis du, ligesom mig, har et sind der siger du skal være rationel og komme tilbage i “roemarken”, på dit arbejde, eller hvordan det nu er i din verden, så håber jeg at min lille analogi og perspektiv kan være til inspiration.