Smertefuld ensomhed, forladthed og isolation

Smertefuld ensomhed, forladthed og isolation

Når disse tilstande begynder at fylde i vores liv, kan det være rigtig udfordrende og smertefuldt.

Jeg oplever der er 2 faser i arbejdet med ensomheden.

Den første indledende fase, er helt naturligt at sige: “åh altså, hvordan bliver jeg fri fra disse svære følelser, hvordan kan jeg blive god igen så jeg ikke skal mærke dette” eller i en lidt anden variation: “åh altså, hvorfor går dette her ud over mig, jeg duer ikke, alt er fortabt”. Vi kan enten flygte fra følelsen, evt ved at prøve at fikse den eller få andre (fx en terapeut) til at fikse os. Eller vi kan give op, kollapse, blive lidt offer for vores egne følelser.

Nogle gange går følelserne over med tiden. Eller vi finder løsninger der virker for os. Måske får vi en ny kæreste, eller finder nye venner hvor vi føler os mere hjemme. Hvis det virker, så er alt virkelig bare godt. Så længe der er konkrete løsninger der virker tilfredsstillende, så er der hverken grund eller motivation til at blive ved ensomheden.

Men… der kan også ske det, at vi træder ind i den næste fase i arbejdet med vores ensomheds og forladthedsfølelser. Denne fase skydes i gang når der af uransagelige årsager vækkes et ønske i hjertet om at møde det som er svært. Når en kærlighed til smerten vækkes. Når denne kærlighed gør at vi ikke længere løber væk eller ønsker at blive følelsen kvit.

Denne gnist af kærlighed til smerten kan vækkes på mange måder. Det kan være et øjebliks dyb indsigt eller åbning der vækker den, eller måske simpelthen en træthed af at løbe fra smerten der som et suk giver slip og siger: “ok, jeg er klar”.

Det er arbejdet med at nære og styrke denne hjertets flamme som ligger mig på sinde. Det er arbejdet i denne fase som jeg inviterer til.

I denne fase, er der nye udfordringer. Nu er den store udfordring paradoksalt nok: “hvordan møder jeg smerten?”. For selv om kærligheden til smerten er vækket, så kan det være nok så svært. Måske bliver vi overvældet i mødet med følelserne, der kan komme angst eller måske dessocsering når vi begynder at åbne op for de følelser der ligger under ensomheden. Eller også er vi bare følelsesløse og går dissocierede rundt som zombier det meste af tiden.

Hvis vi er gået ind i denne fase, så vil vi reagere negativt på mennesker der forsøger at tage vores smerte fra os. Hvis en læge tilbyder os lykkepiller vil vi sige nej, også hvis vi har det rigtig dårligt. Hvis en terapeut opfordrer os til at håndtere smerten i stedet for at hjælpe os til at møde den, føles det usandt. Hvis en ven prøver at trøste eller fikse os når vi deler vores smerte, vil det blot føles endnu mere ensomt.

Vi har lukket en dør bag os. Vi er ikke åbne for at blive fikset. Vi ved at ensomheden og forladtheden er værdifuld, og skal mødes. Vi ved måske bare ikke hvordan.

Dette er udgangspunktet for healing enquiry. Med dette hjertets ønske om at møde os selv, begiver vi os ind i de dybere lag, møder os selv med alt der er. Lærer langsomt at vi kan stole på vores egne sansninger og intuitioner. Opdager at den styrke og kærlighed som vi ikke har tilgængelig i vores dagligdags personlighed, er til rådighed lige nu og her. Erfarer at vi kan stole på os selv, og at en højere intelligens flyder gennem os, når blot vi stopper med hele tiden at give vores autoritet væk til andre. Det er så smuk en rejse.

Og ensomheden og forladtheden? De blev anledningen og døren som førte os hjem mod os selv. Uden disse følelser ville vi ikke have startet rejsen. Vi opdager at disse følelser var vores egen hengemte essens og visdom, som på trods af alle traumer og vores forsøg på at flygte fra os selv, tålmodigt og intelligent blev ved at kalde os hjem igen.

Og skulle vi komme lidt på afveje, så er disse trofaste støtter her stadig til at minde os om vi er på et sidespor. Men denne gang kender vi vejen hjem, og vi kan blot sige tak og vælge os selv.

Dette er rejsen. Fra tabt til fundet. Rejsen bliver kortere hver gang, og efterhånden bliver vores smerte og vores essens intimt integreret. Snart kan vi kun smile når vi fortaber os.

Min invitation, er at støtte dig på denne rejse. Healig enquiry er metoden. I starten kan der være store bølger og forløsninger, med tiden bliver de mindre or arbejder antager karakter af en kraftfuld og fin dans. Metoden kan du tage med dig og selv bruge.