Nogle morgener vågner jeg med følelsen af at alt er meningsløst. Som den allerførste stemning og følelse, klar til at omslutte mig det øjeblik jeg slå øjnene op.
De bedste dage starter sådan… 💛
Mit menneske føler det, som at vågne op til et liv uden mening. Som der er absolut intet til mig her på jorden og ingen grund til at være i denne krop.
Smerte behøver ikke lede til lidelse.
Smerte er bare smerte.
Lidelse er når vi siger nej til smerten, og først her bliver det svært.
Livet et fuld af smerte (og af glæde), og hvis vi oplever opvågning til kilden selv eller til højere energi og bevidsthed,
Jeg er ikke bange for spirituelt boycut eller at jordforbindelsen forsvinder når det åbner i en opvågning.
Spirituelt boycut er jo ellers et fy-ord i den spirituelle verden….
Når vi har en åbning til kilden – det som er forbi form – så kan der ske det at vi kaldes og drages på en måde så vi går ud af vores form og menneskelighed.
Har du en opvågning, så regner jeg med du selvfølgelig kender til det at “brænde”.
Lige så smuk og fantastisk en opvågning er i sin essens, lige så sikkert er det at for hver en lysindstrømning vi har, og for hver en åbning vi har til kilden/gud, så følger en proces af brænding,
Opvågning kan være så voldsom, at vi vender os bort fra vores opvågning igen.
For indstrømningen af en bevidsthed og lys og enhed, som sker i opvågning – bryder alle de lukninger ned vi bygget i os selv.
Det kan være næsten ubærligt at være med alt det der kommer til overfladen i en åbning.
Når vi har spirituel åbning, på hvad end plan, så er det næsten altid overvældende i en eller anden grad – og spørgsmålet melder sig om hvordan vi kan beskytte os selv.
Svaret er for mig afgørende forskelligt, alt afhængigt af om vi er et jeg der har åbning til højere planer og finere sansning,
Sjælens mørke nat ✨🌑✨
Der er mange mørke nætter på opvågningsvejen, som jeg kender den. Sindets, hjertets, kroppens og sjælens mørke nætter.
Essensen af de mange mørke nætter, er tabet af mening i det vi fandt uden for os selv.
𝐒𝐢𝐧𝐝𝐞𝐭𝐬 𝐦ø𝐫𝐤𝐞 𝐧𝐚𝐭:
Sindet har fundet mening i den adskilte tanke.
I en spirituel åbning, kan vi opleve os selv som sindssyge. Det er et naturligt skridt i opvågningsprocessen, og indgangen til frisættelsen af sindets illusion.
Tak for at lytte med 🙏
Jeg inviterer til den simple vej, at sige ja til dette nu – øjeblik til øjeblik.
Det kan være råt. Rigtig råt.
Det er min påstand, at det kræver en spirituel åbning, at gå denne vej, og vælge dette som en måde at være i verden på.
Jeg ser,
Denne video er til dig der har en spirituel åbning, hvor din personlighed fuldstændigt falder fra hinanden, defragmenterer, falder bort.
Det kan være svært, vildt, forvirrende, smertefuldt, angstfuldt.
Jeg vil gerne dele med dig, om min egen erfaring med det, med at have åbning hvor alt falder fra hinanden.
Dødsangst – der er vej igennem.
Tak for at se med
Angst i opvågningsproces
Til dig som oplever frygt og angst, som følge af spirituel åbning.
Når en spirituel åbning, skaber angst, er der intet som kan afhjælpe angsten.
Fordi, det der sker, er at vi ser gennem illusionen om at vi er det vi tror vi er.
Dødsangst, dødsprocess – og om den dybe vej at sige ja til døden mens vi stadig er i live
Der er flere måder man kan opleve dødsprocesser på. Oplagt hvis den fysiske død nærmer sig gennem alderdom, sygdom eller midtvejskrise. Og man på den måde bliver direkte konfronteret med døden.
Der kan også være andre grunde,
Byd smerten og sindsygen der kommer med store åbninger velkommen – de er ikke fejltagelser men rummer store muligheder
Når vi har store åbninger, og vi får meget energi og høje bevidsthedstilstande ind i vores system, kan vi opleve at blive nærmest sindsyge – vores evne til at være funktionelle i det almindelige liv falder fra hinanden.
Det er umådeligt nemt at give vores iboende kraft, styrke, intelligens væk til andre. Især når vi er i krise, når vi har det allermest dårligt, har brug for hjælp.
Det er på de tidspunkter når vi allermest har brug for at møde vores egen iboende kraft, at vi nemmest kommer til at give den væk til andre.